Projekt Kongelundens Sekretariat planlægger en inddragelse af én offentlig parkeringsplads i Marselisborgskovene og den fuldstændige fjernelse af en anden, mens der skamløst parkeres i blød skovbund hele året.

På den ene af to parkeringspladser skal der bygges en gigantisk velodrome, der udover at jævne hele parkeringspladsen med jorden også vil betyde fældning af særlig, værdifuld paragraf 25 skov. Herefter vil der ikke være flere parkeringspladser tilbage i Havreballe Skov.

Når man altså ser bort fra den af byrådet tilladte helårsparkering i skovbunden, samt på cykelsti og fortov, på Kongevejen. En tvivlsom parkeringstilladelse, der er til gene for gående og cyklister, med ødelæggelse af skovens arter til følge.

I stor kontrast til og sideløbende med byrådets forsøg på udarbejdelse af en mobilitetsplan, der skal bremse op for den øgede bilisme i Århus, synes den samme hang til at begrænse bilernes domæne ikke at være tilfældet i én af Danmarks ældste og største skove, Marselisborgskovene i Århus C.

Her skal bæbrune porscher fra Århus Ø med vold og magt kunne parkere med eneret, så bilens enlige, mandlige passager kan klappe bildøren i og gå ind og feste løs i VIP-logen med de andre velhavere.

Udenfor på det, der er tilovers, af den nu ikke længere offentlige parkeringsplads bliver der startet et slagsmål, en AGF-fan truer sig til et barns tøj, da barnet har de forkerte farver på - og en cigaret bliver brugt til at antænde et kanonslag, mens skoddet smides i skoven, sammen med chipsposen med AGF A/S logo på (i øvrigt lige ved siden af drikkebægeret af plast med Tivoli Frihedens bomærke og op ad bunken med de henkastede, gule parkeringsbøder).

Ingen af de involverede parter, AGF A/S og Tivoli Friheden bliver nogensinde pålagt at samle deres kunders affald i skoven op.

Længe har AGF A/S snydt med ulovlig VIP-parkering foran stadion, mens borgerne har klaget, pressen har gravet og Aarhus Kommune har ignoreret alle protester i årevis. Nu vil I politikere via en snedig fidus lovliggøre AGF A/S arrogante holdning til alle andre behov end deres egen indtjening.

Da stadion i 1920' erne blev bygget i Marselisborgskovenes fredskov, var der plads til 6000 tilskuere. Senere blev der plads til et sted mellem, dem der gad at komme og op til cirka 20.000. AGF A/S overlevelse afhænger i dag af en masse aktiviteter, der intet har med fodbold at gøre, og det vil kun blive værre i fremtiden.

Det vil blandt andet sige, at den særligt, værdifulde paragraf 25 skov, mellem de to førnævnte parkeringspladser, i forbindelse med kæmpe koncerter bliver spærret af med uigennemtrængeligt hegn - det sker i yngletiden for de store dyr, som rådyr, ræv og grævling. Dette hegn bliver i øvrigt opsat for at tvinge de mange skovpissere ud af skoven. Skovskidning er et fænomen vi også kender fra selve fodboldkampene.Der må jo åbenbart ikke være toiletter nok til de mange, tusinde, ofte narkopåvirkede fulderikker.

Vores naturmæssigt, særligt, værdifulde paragraf 25 skov er med Miljøstyrelsens ord, kendetegnet af skov med naturværdier, der rækker ud over det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som har særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark (surt så med den trafikdræbte grævling ud for Marselisborg Slot på Carl Nielsens Vej).

Det er som tilfældet med Marselisborgskovene, skove med særlig, lang kontinuitet. Marselisborgskovene er fællesbetegnelsen for en række meget, gamle skove, hvor der formodentlig har været skov uafbrudt siden istiden, da de som herskabelig lystskov, først under én ejer, ét baroni, siden to, har været beskyttet mod opdyrkning af de tidligere ejere, godsejerne fra Marselisborg og Vilhelmsborg.

Fællesbetegnelsen, Marselisborgskovene, har fået sit navn fra Marselisborg Skov, der har skiftet mellem navnene, Havreballe Skov (middelalderen) til Marselisborg Skov (barokken til århundredeskiftet) og nu igen Havreballe Skov.

Dermed har skovene intet med Kongelunden på Amager at gøre. Dette navn kommer fra AGF A/S ufrivilligt, morsomme håb om, at deres ikke specielt, fremragende fodboldhold, forvandles til konger - og så er der nok også nogle ambitioner i byrådet om, at Århus skal have alt det, København allerede har, herunder de samme stednavne.

Stadion ligger på blød jord. I et år, hvor en hel landsby har været truet af at blive begravet i mudder, må det mane til eftertanke. Alene i denne uge har vi hørt om et dybt jordfaldshul i en have i Brabrand, en golfbane med et pludseligt, opstået seks meter, dybt hul og et helt sommerhusområde, der slår revner og hvis samlede bebyggelse langsomt skrider ud i intetheden. Altsammen i sammenhæng med, at hver sjette bygning i Danmark forventes i nær fremtid at gå til, som følge af vand - fra oven, fra havet, fra vandløb og grundvand, der forventes at stige med 75 cm.

Hvor vil I så helst placere og fremtidssikre et stadion - på en perfekt beliggenhed med plads til udvidelse eller i et mobilitetshæmmet Århus C. ovenpå blød jord i en sumpet paragraf 25 skov, fyldt med fredede fortidsminder og med udsigt til skærpet lovgivning fra EU, styrelser og regering?

Det er så forresten også ligegyldigt, da der om nogle få år, i Aalborg, kommer et endnu større og vildere stadion, på en mere egnet lokalitet. Lur mig om dette stadion ikke står færdigt før det århusianske. Måske kommer Aalborgs nye stadion også til at hedde Kongelunden, da stednavne åbenbart kan kopieres ligeså tosset, som et byråd vil gå med til.

Så hvorfor ikke overskride budgettet for de to nye, endnu ikke påbegyndte stadions i Århus med endnu flere af skatteborgernes penge, end det allerede er tilfældet?

Og Tivoli Friheden skal heller ikke vide sig for sikker. Der bliver larmet for meget. Desuden er Tivoli Frihedens pludselige forvandling fra en enkelt pavillon i tæt fredskov (som det ses på Kraks fotos fra 50'erne) til larmende, fortættet underholdningshelvede, med stadigt flere brutalt fældede, forsvundne, fuldkronede træer, lidt af et mysterie i forhold til Skovloven.

Formodentlig tåler tilblivelsen af Tivoli Friheden som pludselig privatejet og den medfølgende fjernelse af fredskov ikke dagens lys. Måske var det en opgave for en graverjournalist?

Til sidst vil jeg bringe et citat fra Jyllands-Postens landsdækkende leder fra 1. april 2024 (det er ikke en aprilsnar). En kommentar til Projekt Kongelunden, som jeg ikke selv kunne have skrevet bedre.

Velfærdssamfundet er en forsikring - ikke et tag-selv bord:
Ældrerådmanden i Aarhus har f.eks. fået den idé, at byen skal have en kongerute, en ”supersti”, der skal bringe folk i bevægelse: »Samtidig har kongen en langvarig og unik relation til Aarhus, og derfor er det oplagt, at vi nu får etableret kongeruten,« forsøger Christian Budde (V) at forsvare, at kommunen skal bruge 4,3 mio. kr. alene til første spæde etape.

Det er yderst tvivlsomt, om en eneste aarhusianer (eller kongen) på noget tidspunkt har savnet kongeruten, der blot er ét eksempel på en ustyrlig regenerering i velfærdssamfundet, der slet ikke står mål med de nye realiteters behov for benhård prioritering.