Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Helhedsplan for Skanderborgvej

Alt for voldsomme byggeplaner i Viby J

Jeg undrer mig over at stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy har stirret sig fuldstændig blind på Aarhus Kommunes byfortætnings planer i Viby området - som jeg bemærkede det ved borgermødet på Viby Gymnasium d. 11.6.19. Hr. Willacy havde ivrigt taget fotos af flere ret tomme p-pladser omkring Viby torv, hvor der efter stadsarkitektens mening var oplagt at opføre flere etagebyggerier - hvilket blev illustreret ved hjælp af flere hvide klodser placeret rundt oven på et luftfoto af området. Her forsvandt bl.a. p-pladsen ved Vibycentret og p-pladsen mellem Q8 og Mc.Donalds på Viby Ringvej. Hvorfor er der ikke taget fotos på tidspunkter, hvor borgerne har fri, og hvor man hver dag ser ret fyldte p-pladser? Hvor skal alle disse biler være i fremtiden. Bare ved dette scenarie forsvinder der en del lys og luft, ganske som et andet skræk eksempel, som Hr. Willacy var vældig imponeret over at vise - en stor sort tæt plamage på et digitaliseret billede over en byfortætning i en storby i udlandet, som var stadsarkitektens vision for et fremtidigt Aarhus. Der blev jeg rigtigt forskrækket - man kan nu kun frygte, at alle åndehuller, grønne områder og åbne pladser langsomt vil forsvinde.
Samtidig undres jeg over kommunens voldsomme byggeplaner over indfaldsveje, med høj og tæt etagebyggerier klods op af smukke gamle velholdte villaboliger, hvor der fjernes lys og luft med et fingerknips.
Jeg tænker - hvor er arkitekternes sunde fornuft?
Er alle kommunes arkitekter blevet forblændet af selve projektet - i deres store tidskrævende gruppearbejde med at skrive notater på farverige postit sedler, til placering på store luftfotos plancher over mulige byggegrunde.
Har man tænkt på hvilket miljø, herlighedsværdi og livskvalitet det efterlader de nuværende beboer i?
Er det muligt at arkitekterne ville kunne se sig selv leve i en af disse villaer, med et stort etagekompleks i baghaven?
Er der overhovedet en af disse arkitekter, der bor med sin familie, med skolebørn og med daglig færdsel i bybilledet, på en af disse byfortætnings strækninger?
Jeg tror det næppe?
Min families netværk er efterhånden ret stort. Af alle de personer jeg har talt med - er der ingen - og jeg mener ingen der har boet i Aarhus i flere år - der bryder sig om Aarhus Kommunes fortætnings politik. De synes alle som en, at der gennem de sidste år, er blevet bygget alt for voldsomt, for tæt, alt for højt og ikke mindst - for grimt og med alt for meget trængsel på vejene.Det minder efterhånden om østeuropæisk betonslum. Se bare på Aarhus "Ø-delagt" der er blevet sådan. Herlighedsværdien er forsvundet og udsigten er væk. Hvis ikke lige solen skinner, fremstår området nærmest mennesketomt, øde og vindomsust.
Efterhånden har jeg den opfattelse, at de der ønsker byfortætning, er personer, der ikke er flyttet til byen endnu, eller som kun har boet kortvarig i Aarhus.
Jeg kan også se at huslejen på lejligheder i de nye byggerier er alt for høj. Det er ikke muligt for familier med lav/middel indkomst at flytte ind her. Og har man en bil, skal der også beregnes udgift til en p-plads, hvilket man også tager sig godt betalt for. og hvad sker der så? Man smider bilen på små sideveje i området, der slet ikke er dimensioneret til dette.
Alle borger i Aarhus ønsker sig lys, luft, et frit kig til himlen - om det så er over en p-plads - og mange grønne områder. Er det så svært at forstå?
Kom gerne med grønne kiler i bybilledet hvor store mængder regnvand kan ledes igennem, Men hvis der skal bygges - f.eks. langs Skanderborgvej - vil jeg forslå et etagebyggeri som det nyopførte på Enghavevej mod Chr. X'vej. som fremstår harmonisk i 2 - 3 etager overfor et kvarter med gamle villaer. Her er det lykkedes at bygge smukt med et grønt område ud til vejen.
Vi vil gerne bede byrådet og arkitekterne om at tage et ansvar. Se jer selv bo i disse områder i planlægger.
Med venlig hilsen
Keld Højgaard Pedersen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Keld Højgaard

Indsendt

18/06/2019 22:09

Sagsnummer

HS1472365

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H108

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00