Høring omkring helhedsplan for byudvikling langs Skanderborgvej.
Høringssvar indsendt af Viby Grundejerforening.
Viby Grundejerforening har drøftet det udsendte materiale fra Teknik og Miljø samt deltaget i det dertil hørende borgermøde på Viby Gymnasium. Vi giver hermed vore overvejelser videre.
Indledningsvist:
Viby Grundejerforening synes, at Teknik og Miljø har fremlagt et interessant projekt, som vi på en række punkter finder positiv, men også på en række områder må give et andet forslag til. Generelt er vi ikke tilhængere af bebyggelser i mere end 3 etager og en bebyggelsesprocent på mere end omkring 60, men vi indrømmer, at der flere steder i Viby kan bygges højere og tættere.
Viby er en lidt ældre bydel, og enhver form for ændring heraf skal ske med størst mulig hensyn til de beboer, der i forvejen bor her - uanset boligform. Dette udgangspunkt betyder meget for os.
Hvor er det bedst at placere ny bebyggelse omkring Skanderborgvej?
Vi er af den opfattelse, at der er ide i at byudvikle omkring og syd for Viby Torv.
A. Strækningen Skanderborgvej til Ormslevvej
Ved at fjerne de store nuværende parkeringsanlæg langs Viby Ringvej kan der skaffes plads til mange nye boliger. På den nord-østlige side af Viby Ringvej kan der langs Viby Centret (udnyttes i dag kun til parkering) udvikles både forretninger, anden form for erhverv og boliger i op til 6 etager. På den modsatte side – den syd-østlige side - ligger der i dag en stort set uudnyttet parkeringplads. Her kan der også bygges boliger/erhverv i op til 6 etager. Byggerierne på begge sider bør have parkeringskælder.
B. Strækningen Ormslevvej til Aarhus Syd Motorvejen
Her ligger der i dag industribygninger og forretninger af forskellig karakter på den nord-østlige side. Her kan der i lighed med strækning A også bygges i op til 6 etager med blandet erhverv og boliger. Parkering kan igen etableres under bebyggelsen, f.eks. i form af parkeringskældre. På den modsatte side er der også mulighed for på flere steder at bygge i op til 6 etager.
Øst for den nuværende Burger King ligger der i dag på Ormslevvej en grusparkering. Denne kan bebygges, men kun i maksimalt to etager af hensyn til de omkringliggende parcelhuse. Underetagen kan dels anvendes til boliger/erhverv og dels til parkering, mens overetagen kan forbindes med Viby Centrets overetage, således at der her kunne skabes en udvidelse af Viby Centret, evt. med en biograf. Alternativt kunne der her etableres et parkeringsanlæg i to etager.
For bedre at binde byen sammen – det vil sige Viby og Åbyhøj – kunne man også forestille sig, at der på lignende måde bygges i op til 6 etager på strækningen fra Motorvejen og til Aarhus å, ja måske endda helt ned til jernbaneviadukten ved Søren Frichs Vej. Det vil virkelig give folk, der kommer til byen sydfra via motorvejen en fornemmelse af byens storhed. Det vil endda kunne bedre kommunens økonomi, da en stor del af dette område er ejet af kommunen (Eskelund)
Både strækning A og strækning B vil kunne give plads til mange nye boliger i tæt forbindelse med forretninger, caféer, restauranter og liberale erhverv. Strækningen vil også give mulighed for at skabe en ”portalindgang” fra nord til Viby. Man vil få en fornemmelse af, at man nu kommer til en by, der er i udvikling.

C. Selve Viby Torv
Efter at være kommet igennem ”portalindgangen”, der emmer af ”storby”, får man nu en overraskelse, idet Viby Torv skal præsenteres som en modsætning i form af ”landsbyen”. Under den nuværende rotunde bør der laves et stort regnvandsreservoir, som kan opsuge en betydelig del af det vand, der kan komme i forbindelse med ”monsterregn” (i lighed med det anlæg der findes ved den tidligere Hammelbanes endestation f.eks.). Oven på dette område kan der etableres et ”parkområde”, som på en eller anden måde kan være en pendant til pladsen foran Aarhus Rådhus – et symbol på, at Viby også bliver en del af centrum i Aarhus.
På pladsen skal der være plads til kunst, springvand, en lille café, et udstillingshus, torveområde og grønt område. Viby Kirke, der er ét af Aarhus områdets ældste bygninger, kan fremhæves sammen med præstegården, således at ”landsbystemningen” kan styrkes. Det bør i den forbindelse overvejes, om nogle af vejene i området skal sløjfes, f.eks. det stykke vej, der nu går hen over det nævnte ”parkområde”(Grundtvigsvej). Nybyggeri på pladsen bør være innovativ i stil, således at kirkens klassiske former danner en flot kontrast. Det vil en kreativ arkitekt sikkert let kunne finde ud af.
Torvet kommer således til at udgøre en naturlig del af en grøn kile ind gennem byen og ud til Brabrand Sø.
For at videreføre det grønne udtryk i området, bør der plantes træer langs Grundtvigsvej og Vilhelm Bechs Vej, således at der skabes en form for grøn kile mellem Viby Torv og området ved stadion og Tivoli Friheden.
D. Strækningen Viby Torv til Øllegårdsvej
Her er der mulighed for at skabe helt nye bebyggelser, som kan give plads til mange mennesker.
På nordvest siden af Skanderborgvej kan man forstille sig et nyt højhus som en pendant til Zleep-hotellet. Et højhus kan virke meget dominerende, hvilket Zleep-hotellet også gør. Ved at bygge endnu et højhus på den anden side af Viby Ringvej/Skanderborgvej krydset, vil der kunne opstå en mere harmonisk bebyggelse, som også vil være en fin kontrast til ”landsbyen” på den anden side. To højhuse her ved Viby Ringvej/Skanderborgvej vil således give en ekstra dimension til ”portalindgangen” til Vibys hjerte.
Længere ud ad Skanderborgvej kan der fra indkørslen til Viby Stadion og op til bebyggelsen ved Grøndalsvej laves en del boliger. Her må ikke bygges for højt, maksimalt 3 etager. Lejlighederne her skal have altaner ud mod stadionområdet. – Dette vil fjerne mange parkeringspladser fra stadion, hvilket vil være uhensigtsmæssigt, men der vil være mulighed for at flytte parkeringsarealerne ind på stadionområdet – eller simpelthen lade de nuværende parkeringsarealer ligge, hvor de gør nu og så flytte beboelsen længere ind mod stadion. Måske ikke nogen særlig god løsning, men når den bundne opgave er at finde plads til boliger, der generer de nuværende bebyggelser i Viby mindst muligt, så kan dette være en mulig løsning.
Længere oppe på samme side ligger Jyllands-Posten, der snart flytter. På de ret store arealer, som Jyllands-Posten råder over, vil der kunne bygges mange boliger. Her vil boliger i op til 6 etager være en mulighed, idet et sådant byggeri stort set ikke vil kunne genere andre bebyggelser.
Længere ud ad Skanderborgvej vil der også her sine steder kunne etableres boliger. Disse vil ligge nær letbanen, som derfor kan blive en vigtig trafikal løsning for dette område. Her kan der bygges i 3 etager og sine steder formentlig også uden problemer bygges i op til 6 etager, et enkelt sted - ved krydset ved letbanestationen ved Øllegårdsvej – kan der eventuelt bygges et enkelt hus, der er endnu højere, f.eks. op til 8 etager. På den modsatte side af Skanderborgvej vil et lignende hus kunne bygges, hvilket vil skabe en fin ”portalvirkning”, når man kommer fra Skanderborg.
På sydøst siden af Skanderborgvej er mulighederne for at foretage store ændringer mindre. På strækningen fra Bernstorffsvej og op til Ringvej Syd er der kun meget få steder mulighed for at byudvikle. Her ligger et stort parcelhusområde – på Bernstorfsvejs nedre del endda et kvarter, der er ret unik, idet her er bygget boliger i forbindelse med FDBs fabrikker – og dette område bør ikke spoleres af en høj randbebyggelse langs Skanderborgvej. Skal der bygges her, må 2 etager være det maksimale.
Ved Ringvej Syd kan der på Ravnsbjerg området etableres et stort boligbyggeri. Her kan der uden problemer bygges i 6 etagers højde. Man kan endda forestille sig et endnu højere byggeri, maksimalt op til 10 etager, idet et byggeri her ikke vil kunne genere andre bebyggelser i væsentligt omfang. Et højt byggeri her vil være attraktivt, idet man vil få udsigt over hele den sydlige bydel i Aarhus, og et sådant byggeri vil også kunne ses fra denne bydel.
Længere ud ad Skanderborgvej hæmmes byudviklingen af letbanens placering, men der vil også her sine steder kunne bygges i 6 etagers højde. Som nævnt ovenfor kan der dog et enkelt sted bygges et højt hus, således at der skabes en ”portalvirkning”.
E. Strækningen Viby Torv til Øster Allé/Bygholms Allé
Her løber Skanderborgvej gennem et udpræget parcelhusområde til begge sider. Derfor bør der ikke bygges højt her. To etager vil her være et passende niveau. Dette skyldes blandt andet, at terrænet skråner nedad på den nordvestlige side af Skanderborgvej. Et højere byggeri end to etager vil her skabe nogle meget alvorlige skyggevirkninger i vinterhalvåret, så denne side af Skanderborgvej (Slotskvarteret)vil komme til at ligge ”i mørke”.
Generelt finder vi ikke, at det på denne strækning er ønskeligt at foretage væsentlige ændringer. Hvis det skal ske, bør det først ske, når andre muligheder i Viby er udnyttet.
Vi finder det meget væsentligt, at nogle bygninger på denne strækning bevares. Det gælder Viby Bibliotek, som har en meget speciel og flot arkitektur. Det gælder også ejendommen ”Lystager” (tidligere fabrik), der både har en meget speciel historie, en flot arkitektur og også er tegnet af en kendt dansk stjernearkitekt, Hans Hansen. ”Lystager” vil – især hvis tankanlægget foran blev fjernet – kunne blive et flot kulturhus i Viby. Et sådant hus mangler Viby. I Brabrand har man Det gamle Gasværk og i Åbyhøj har man Elværket, men Viby har ingenting, og med de mange nye beboere, som byudviklingen vil føre til bydelen, vil der netop være et behov for et sådant kulturhus. Huset er der nu, så det er nu, der skal handles.
I et sådant hus kan der fortsat i et vist omfang være kontorer, men der vil også være mulighed for at skabe tidssvarende rammer for f.eks. lokalteater, jazzklub, sangkor, skakklub, ungdomsklub, kunstudstillinger, foredrag og mødelokaler af forskellig størrelse for bydelens foreninger. Der vil også uden større problemer kunne etableres en café, hvorfra driften af hele huset kan styres.
Flere steder på denne strækning er der små grønne områder. Det vil være ønskeligt, at disse bevares – måske endda forskønnes. Og pladsen foran ”Lystager” kunne også gøres til grønt område.
Dermed er ikke sagt, at der ikke må bygges på disse områder, men disse områder er meget små og næppe velegnede til boligbyggeri.
Strækningen er i dag kendetegnet ved, at der er plantet træer midt på vejen. Det ser flot ud og giver mindelser om Ringgaden. Disse træer vil vi gerne bevare. Se nedenfor.
F. Strækningen Øster Allé/Bygholms Allé til Marselis Boulevard
Det er svært helt konkret at beskrive, hvad vi synes, der skal laves her. Det afhænger blandt andet af, hvordan man vil løse problemet med Marselis Boulevard. Skal den graves ned? Finder man en anden og billigere løsning? Finder man en anden og bedre løsning? Og hvornår sker der noget? Problematikken om denne vej har nu stået på i mere end 25 år, og der er ikke flyttet så meget som en enkelt skovlfuld jord. Så en ændring af Skanderborgvej på denne strækning (F) bør skubbes ud i fremtiden, selv om det indrømmet er den mindst charmerende del af Viby med dens mange mere eller mindre besynderlige byggerier.
Generelt er det dog vores opfattelse, at der ikke skal bygges i mere end 2 etager langs Skanderborgvej. Derved laves der en akse fra Marselis Boulevard og til Viby Torv, hvor der maksimalt må randbebygges i 2 etager. Det vil skabe en harmonisk randbebyggelse.
Enkelte steder kan der muligvis bag randbebyggelsen bygges i op til 3 etager.
Og der skal også her på denne del af vejen være træer mellem de to vejbaner.
Hvordan skal området trafikbetjenes?
Letbanen har kun tre berøringsflader med Skanderborgvej, nemlig i Kongsvang, ved Rosenhøj og ude ved Øllegårdsvej. Letbanen er således kun en del af en trafikal løsning for en fortættet bydel.
En både bedre og billigere løsning er BRT-systemet. BRT bør på strækningen fra Marselis Boulevard og til Øllegårdsvej løbe i eget vejspor. BRT skal være elbusser (batteridrevet) for at sikre en miljømæssig forbedring i bydelen.
Vi forestiller os hele denne strækning etableret således, at Skanderborgvej går fra 4 spor til 2 spor på hele strækningen. De to spor, der fjernes for almindelig vejtrafik, reserveres til kørsel med BRT busser. BRT busserne skal hurtigt kunne føre mange passagerer fra et sted til et andet, og netop hurtigheden sikres ved at reservere to spor til dette system. Det skal være fordelagtigt at tage bussen og ikke bilen.
Men biler undgår vi ikke. Derfor bør Aarhus i lighed med andre byer, f.eks. Gøteborg, lægge en afgift på at køre i bil på bestemte tidspunkter, således at det bliver fordelagtigt enten at køre på et andet tidspunkt eller vælge en anden transportform. Det sidste kunne f.eks. være elcykler, som i de seneste år har fået en stor udbredelse. På den måde kan man fjerne mange biler fra Skanderborgvej.
Samtidig er det dog nødvendigt at ændre trafikmønsteret, f.eks. ved at sætte ramper på Aarhus Syd Motorvejen, så megen trafik kan ledes uden om Viby Torv og lave en forbindelse mellem Aarhus Syd Motorvejen/Åhavevej og direkte ind til Ringgaden og centrum. Det er vigtigt, at trafikken på og ved Viby Torv i videst muligt omfang reduceres, selv om dette vil blive svært i en fortættet by.
Vi forestiller os også, at der i byens udkant laves parkeringspladser, således at folk kan lade deres bil stå og tage BRT-systemet eller letbanen ind til centrum. Sådanne ”park-and-ride” kendes fra andre byer, og man kan f.eks. lade en parkeringsbillet her gælde som billet til den kollektive trafik.
Hele strækningen Marselis Boulevard til Øllegårdsvej skal være grøn. Det betyder, at der skal være træer i midterrabatten, således at vejen får en lighed med Ringgaden.

Viby den 20. juni 2019
Jette Vilstup Rasmussen Lars Nikolajsen
Formand Bestyrelsesmedlem