Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Helhedsplan for Skanderborgvej

Uheldig sammenblanding af boligformer i strid med nugældende lokalplan.

Høringssvar vedr. Helhedsplan for byudvikling langs Skanderborgvej, Viby j.

Nærværende høringssvar tager afsæt i det lokalplansarbejde der ønskes udarbejdet på ejendommene Skanderborgvej 215-223 samt Bernstorffsvej 2, 2a, 2b og 2c.

I.f.m. ovennævnte ejendomme ønsker en bygherre 8 stk. eksisterende villaer nedrevet og erstattet af et etage-byggeri, som vi frygter vil overskride de nugældende højdegrænser.

Kvarteret består i dag af fritliggende enfamiliehuse i 1½ plan, bygget i røde teglsten med saddel eller valmede tage.
Den udbredte ensartethed skyldes at alle husene er bygget i perioden 1920 – 1935.

Enkelte huse er blevet pudset op i en anden farve, men alle fremstår ensartede og i den høje håndværksmæssige og arkitektoniske kvalitet som kendetegnede perioden.

Husene er omgivet af grønne haver, som alle indeholder gamle æble og pæretræer som er et levn efter den frugtplantage som fandtes i bakkekvarteret længe før 1920’erne.
Pæretræer på over 15 meters højde er således ikke ualmindelige i området.

Altsammen er det med til, at skabe en karakter der giver mindelser om det klassiske landsbymiljø.
Et kvalitativt udtryk som er milevidt fra de ”lavt-loftede” betonkasser som man pt. bygger overalt.

Det er vores klare opfattelse, at en sammenbringning af disse stilarter helt sikkert kan højne værdien af et betonbyggeri som kan håbe på at blive nabo hertil. Det modsatte er til gengæld ikke tilfældet.

Vores konkrete frygt er derfor, at det specielle kulturmiljø i kvarteret lider uoprettelig skade!


Herudover må der forventes store negative påvirkninger for de nærmeste ejendomme, hvis haver og beboere ufrivilligt kommer til at fungerer som et frilandmuseum for et højere/tætbefolket byggeri.
Her tænkes især på indbliksgener og støjgener, men også gener fra kunstigt lys hvor vi stadig nyder en himmel og horisonten.

Et byggeri som vi meget nødigt bytter vores ugenerede haver og den åbne himmel ud med, idet vi frygter at det vil indskrænke vores privatliv og forringe vores families livskvalitet.

Hertil kommer at vi og sikkert mange andre, ikke bare kan ”trække teltpløkkerne op” uden at lide et betragteligt tab.
Beslutter man sig for at flytte væk fra beton-skyggerne, vil det jo ske i et forsøg på at finde noget som svarer til det mistede.


Der er ingen tvivl om at den forventning om hurtige penge, som driver lokalplanforslaget, sker på bekostning af alle os andre, som har boet her i årtier og nogle af vores naboer i flere generationer.

Det som har været anset som bykvaliteter gennem mere end et århundrede er i dag intet værd, medmindre det kan kapitaliseres.

Vi har afholdt og været til adskillige møder herom, men det lader desværre til at kommunen helt har underkastet sig de ejendomsudviklere som lukrerer på og opilner til fortætningssyge.

Arvesølvet er kastet i grams overalt og hele menageriet bæres frem af røverhistorier og fordrejede tegninger!
Senest hørte jeg en påstand om, at man både kunne fortætte og gøre området grønnere end hidtil. Det handlede altså om de villaer man ønskede at fjerne! Den lader vi lige stå et øjeblik.


Hver gang vi borgere har stillet kritiske spørgsmål til systemet vedr. tilsidesættelse af reglerne, finder embedsmændende beredvilligt et smuthul som de selv og bygherre kan undslippe igennem.

For det er jo ikke blot seneste ”lokalplans-ønske” som har svækket vores tillid til kommunen.

Gennem de sidste 2 år har vi f.eks. oplevet, at villaen på Skanderborgvej 223 blev transformeret om til et 560m^2 stort kollegie med 20 beboere, uden at de omkringliggende borgeres bekymringer har medført andet end et par skuldertræk hos myndighederne.

Se f.eks. nedenstående eksempel på et svar indhentet fra Teknik & Miljø til et spørgsmål omkring den stærkt afvigende arkitektur og materialer anvendt på Skanderborgvej 223.

Svar:
Lokalplan nr. 349 som er gældende for området og som udlægger området til boligområde beskriver ikke noget om husenes udformning.
Under § 8 - Bebyggelsens udseende, er der kun beskrevet ganske lidt om skiltning, blanke tagmaterialer og udendørs antenner. Der står ikke noget om husenes udformning og derfor har byggesagsbehandleren på daværende tidspunkt nok vurderet, at denne form for boligudformning ligner meget den form for kasseboliger der bliver bygget rundt omkring i Aarhus og derfor godkendt denne boligudformning.


Embedsmanden dykker med andre ord ned i en 24 sider lang lokalplan og udser sig nogle få linier han kan bruge til at undvige spørgsmålet.

Han kunne jo evt. også have læst det afsnit som hedder ”Formål” som er på blot 10 linier og hvis ordlyd er gengivet herunder:

1. FORMÅL

Det er lokalplanens formål:

at sikre bevarelse og hindre en forøgelse af
det eksisterende boligantal i området,

at hindre yderligere omdannelse af områdets
karakter af boligområde med fritliggende
enbolighuse, og

at åbne mulighed for indpasning af sådanne of-
fentlige formål, der er ikke-genegivende,
og som ikke ændrer områdets præg af
boligområde.

---------------


Hensigten med at finde ”ingenting” er jo tydelig for enhver:
Kommunens fornemmeste opgave er at frikende sig selv og dernæst bygherre hver gang!

( Eneste fravigelse skulle da være, hvis en almindelig borger har glemt at lade sit legehus, hønsehus eller et udhæng over en brændestabel registrere i BBR. )


Jeg synes heller ikke det pynter på helheden, at førnævnte ”kollegie” er kreeret af de samme stik-i-rend drenge som Raundahl & Moesby har købt de øvrige villaer og/eller fået overdraget forkøbsretter af.

Seneste udvikling er ovenikøbet den, at kollegiet efter et kortvarigt virke som bofællesskab nu i kommunens optik også er et ”storfamiliehus”.

Uden at være ekspert udi familiemønstre, vil jeg tillade mig at kalde betegnelsen en grov tilsnigelse.

Den nye betegnelse skyldes at udlejer i april har modtaget kommunens velsignelse til at opskalerer sin virksomhed til 10 lejere, efter at det driftige 20 personers foretagende ellers kortvarigt var reduceret til 7 takket være indgriben fra rådmanden.

Stor tak til Bunyamin Simsek herfra til trods for, at glæden var kort.
Han gav os lidt håb og det er altså på ingen måde ironisk ment.
Rådmanden er fortsat meget velkommen her.

Der tegner sig dog et billede af, at intet godt varer ved her i Aarhus.

Det er tydeligvis bygherre og ikke borgernes repræsentanter, som sidder for bordenden!

Såfremt nogen i embedsværket eller en vågen politiker skulle mene, at en sådan påstand er grundløs, har I her en oplagt lejlighed til at vise, at det ikke er tilfældet.


Med venlig hilsen

Niels Smed
Bernstorffsvej 4
8260 Viby J
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niels Smed

Indsendt

21/06/2019 23:58

Sagsnummer

HS3365068

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H108

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00