Høring af forslag til ny organisering af dagplejen
Høringssvar til forslag til ny organisering af dagplejen i Aarhus Kommune.
Høringssvar til forslag til ny organisering af dagplejen i Aarhus Kommune.
Vi, forældrerådet i Tranbjerg Dagpleje, ønsker at støtte op om en centralisering af dagplejenheden i Aarhus Kommune. Vi har dog nogle bekymrende forbehold for en centralisering, da vi oplever Tranbjerg Dagpleje har haft en stor fremgang med nuværende leder. Derfor går bekymringen bl.a. på at en centralisering ikke vil bibeholde den lokale forankring herunder gæstedagpleje, overgang til børnehave og samarbejdet med institutionerne i nærområdet herunder det tværfaglige samarbejde.
Uddybelse af vigtigheden for at bibeholde de lokale forankringer, men også et ønske om at tiltagene kunne blive aktuelle for hele Aarhus Kommune.
Gæsteplejen: Fokus på ikke at bryde børnenes vante rytme, altid med en kendt voksen, forbliver lokalt og har børnenes tarv for øje.
Vi har stort fokus på ikke at bryde børnenes vante rytme, som er kendetegnet ved en rolig og tryg hverdag. Hos os forgår gæste-pasningen derfor altid sammen sted, i vante omgivelser og med voksne, som barnet kender og er tryg ved.
Overgangen til børnehave: Rolig og tryg overgang, besøg i børnehaven og dagplejer står for den første indsats i overgangen.
For at skabe en rolig og tryg overgang til børnehavelivet er vi meget opmærksomme på, at samarbejdet med institutioner intensiveres i forbindelse med børnehave start. Vi tager på besøg og inviterer børnehavegruppen i vores dagplejehus, så barnet kan skabe begyndende relationer, både med børnegruppe og pædagogerne i institutionen. Dagplejeren, som yder indsatsen for den første indkøring, så overgangen bliver så flydende som muligt.
Samarbejde og tværfaglige samarbejde lokalt mellem institutionerne: Samarbejdsteam som bl.a. indeholder besøg hos hinanden, leger på legepladser sammen og låner indendørs legemiljøer. Faglig sparring og læringsrum mellem institutionerne.
Vi, ser en centralisering af Dagplejen, kan skabe en række fordele når de lokale forankringer bibeholdes:
- Styrker den faglige kvalitet og tydelighed omkring hvad dagplejen kan og derved skabe en øget rekruttering og øget tilvalg af dagplejen fra forældre.
- Fremme og skabe bedre arbejdsmiljø.
- Dagplejen får en tydelig stemme i dagtilbuddet og får en leder med kendskab og engagement i dagplejen.
Hilsen Tranbjerg Dagplejes forældreråd.
Download høringssvar som pdf