08-05-2025
Høringssvar vedr. organisering af dagplejen

I ÅFO er vi glade for, at denne høring sætter fokus på organiseringen af dagplejen. Dagplejen er en vigtig del af det mangfoldige pasningstilbud i Aarhus Kommune og giver familier mulighed for at vælge det, der passer dem bedst. Det er samtidig et tilbud med høj forældretilfredshed, som vi skal værne om og sikre gode vilkår for.

ÅFO har altid peget på behovet for at adskille dagplejens økonomi fra institutionernes for at sikre gennemsigtighed og fokus på en økonomisk bæredygtig dagpleje. Det mener vi fortsat.

Underskuddet i dagplejen er siden 2007 blevet dækket af dagtilbud med en dagplejeafdeling – og dermed indirekte af forældre med børn i disse dagtilbud. Det er en skævhed, som bør rettes op. Vi vil dog understrege, at en selvstændig organisering ikke i sig selv løser de økonomiske udfordringer, da disse også fandtes før 2007. Derfor er der behov for politisk vilje til at finansiere dagplejen fuldt ud – uden at tage midler fra andre områder i Børn og Unge.

Vi bakker op om en selvstændig organisering med et tydeligt ledelsesmæssigt fokus helt op på chefniveau. Det vil styrke dagplejens bæredygtighed, fordi ansvar, engagement og kompetencer kan samles i en klar ledelseslinje. Vi tror, at dette kan øge fokus på blandt andet rekruttering. Dagplejen bør desuden have en økonomi, der tager højde for dens særlige vilkår – fx tompladser. Derudover skal det være nemt og trygt for forældre at vælge dagplejen til, hvilket indebærer adgang til et velfungerende gæstedagplejetilbud samt fokus på at sikre plads i den ønskede børnehave, når den tid kommer.
Vi ser også positivt på, at en selvstændig organisering med egen bestyrelse kan styrke forældres deltagelse i det demokratiske samarbejde.


Vi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at pege på en specifik model blandt de foreslåede, da konsekvenserne, forudsætningerne og den økonomiske bæredygtighed endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.





Vi håber, at denne høring først og fremmest bliver startskuddet til at finde den model, der samlet set er bedst for dagplejen – for dagplejerne og naturligvis, fra vores synspunkt, for forældrene.





Vedr. høringsmaterialet

Vi finder det beklageligt, at høringsmaterialet ikke indeholder en redegørelse for, hvilken betydning de senere års ændringer i B&U-området har haft for dagplejen, samt hvilke konsekvenser de ændringer, der blev gennemført efter høringen om dagplejen i 2021, har medført. Materialet henviser primært til en analyse fra 2020, baseret på forældede data, hvilket efter vores vurdering ikke giver et retvisende billede af den aktuelle situation.

• Økonomi – Hvor stort er underskuddet i dag? Hvordan har det udviklet sig de seneste år?
• Pladsudnyttelse – Er der sket ændringer med de tiltag, der blev indført i 2021?
• Tompladser – Er der fortsat for mange tomme pladser, eller er der det nødvendige antal tompladser for, at dagplejen kan løfte den samlede opgave?
• Pladsanvisning – Hvilken rolle har den nye model for pasningsgaranti haft for dagplejen?
• Den nye organisering i B&U – Hvordan har overgangen fra områdeledelse til fagfaglig ledelse påvirket fokus på dagplejen?


Tilsyn
Vi savner en grundig vurdering af, hvordan tilsynet konkret vil blive påvirket af de foreslåede modeller – herunder en analyse af fordele og ulemper ved dagplejepædagogernes involvering i tilsynet. Når dagplejepædagogerne samtidig fungerer som dagplejernes nærmeste kollegaer, opstår der et naturligt spørgsmål om, hvorvidt et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde kan opretholdes, hvis de også påtager sig en formel tilsynsrolle.
Det er derfor essentielt at finde en balance, der både understøtter et effektivt og uvildigt tilsyn og samtidig bevarer det nære, tillidsfulde samarbejde mellem dagplejere og dagplejepædagoger.


Faglige argumenter er misvisende
Der er tidligere fremført faglige argumenter både for at organisere dagplejen som en selvstændig enhed og for at bevare den som en del af dagtilbuddene – blandt andet i analysen af dagtilbuddenes økonomi fra 2020. Vi mener imidlertid, at flere af argumenterne her er misvisende. Det anføres f.eks. at placeringen under dagtilbuddene skaber et incitament til økonomisk balance i dagplejen. Måske har incitamentet været til stede, men resultatet udebliver – underskuddet består. Denne målsætning må derfor betegnes som forfejlet og kan næppe fremhæves som et positivt resultat. Et andet argument imod en selvstændig organisering er henvisningen til et betydeligt underskud i dagplejen i 2007. Men da underskuddet også er til stede under den nuværende organisering, fremstår dette som et ugyldigt og irrelevant argument.

Endelig hævdes det, at organiseringen under dagtilbuddene har løftet den samlede kvalitet i dagplejen. Her savner vi dokumentation: Hvad bygger denne påstand på, og hvordan er forbedringen målt? Efter- og videreuddannelse samt faglig sparring kan i lige så høj grad prioriteres og sikres i en selvstændig organisering – det kræver blot ledelsesmæssigt fokus og politisk vilje.



Fremtidigt økonomisk scenarie
Vi undrer os over, at høringsmaterialet ikke opstiller et økonomisk scenarie for en ny organisering af dagplejen og et realistisk estimat for, hvor mange midler ordningen vil mangle, når den ikke længere medfinansieres af dagtilbuddene.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der ikke er taget stilling til tre centrale punkter, som vil være fælles for alle modeller, og som har stor betydning for både valg af model og for den samlede økonomi:
1. At dagplejen som udgangspunkt selv vil skulle arrangere feriepasning. I dag indgår dagplejen i dagtilbuddenes feriepasning.

2. At det ikke er beskrevet, hvordan gæstepasning og legestuer organiseres, da det vurderes som en ledelsesbeslutning, der skal træffes af en eventuel ny dagplejeleder.

3. At der ikke er lavet forslag til, hvordan dagplejerne skal inddeles i geografiske enheder/afdelinger.

OBS: I 2021 blev dagplejen tilført 8,7 mio. kr. – midler, som blev hentet inden for dagtilbuddenes samlede økonomi. Reelt var det penge, der var tiltænkt minimumsnormeringer, som i stedet blev overført til dagplejen. Dette er endnu et eksempel på, at dagplejen er blevet finansieret internt, frem for at man fra politisk side har prioriteret området.






Væsentlige parametre der bør indgå i en vurdering af en fremtidig organisering af dagplejen
Ledelse af dagplejen
I dag fremstår ledelsen af dagplejen som fragmenteret, med for mange ledelseslag og forskellig praksis på tværs af områder. Det skaber uklarhed og uens rammer for både dagplejere og forældre.
ÅFO anbefaler en samlet og entydig faglig ledelsesstruktur for dagplejen. Én samlet ledelse med ansvar for hele området vil kunne sætte en klar retning, formulere en fælles vision og træffe beslutninger på tværs af byen. Med en strategisk og fagligt kompetent leder får dagplejen desuden en stærkere stemme i dialogen med Børn og Unge – og dermed bedre mulighed for at få sine særlige vilkår og potentialer tydeligt repræsenteret og prioriteret.
Samtidig skal nærhed og tilgængelighed fortsat være centrale værdier i organiseringen. En central ledelsesstruktur må ikke skabe afstand til forældre og dagplejere i det daglige. Derfor bør der sikres let og tydelig adgang til ledelse, så både forældre og dagplejere hurtigt kan få hjælp og blive hørt, hvis der opstår udfordringer i hverdagen.

Overgangen mellem dagpleje og børnehave
Overgangen fra dagpleje til børnehave kan være en udfordring. Derfor foreslår vi, at opskrivningen til dagpleje betragtes på samme måde som i integrerede institutioner, hvor nærliggende børnehaver ses som en naturlig forlængelse af dagplejetilbuddet i forhold til pladstildeling.
Som det er nu, er forældre til dagplejebørn dårligere stillet end forældre i integrerede institutioner, når barnet skal videre i børnehave. Det samme gælder for forældre med børn i rene vuggestuer. Opskrivningssystemet skaber dermed en utilsigtet tilskyndelse til at vælge integrerede institutioner, som blot vokser sig større og større – på bekostning af mindre, nære tilbud som dagpleje og rene vuggestuer.
Vi opfordrer derfor til, at opskrivningsreglerne ændres, så forældre til børn i dagpleje får samme adgang til børnehavepladser som forældre i integrerede institutioner. Det vil skabe mere lige vilkår og sikre valgfrihed for de familier, der foretrækker de små, overskuelige pasningstilbud.

Forældreindflydelse
Det har i flere år været en udfordring at engagere forældre fra dagplejen i de fælles bestyrelser. Mange oplever, at deres stemme drukner i en dagsorden, der i overvejende grad handler om institutionerne. En selvstændig forældrebestyrelse for dagplejen vil skabe bedre rammer for reel indflydelse. Når fokus er rettet mod dagplejens egne forhold, bliver det både mere relevant og mere motiverende for forældre at deltage.

Derudover vil en dedikeret forældrebestyrelse kunne spille en vigtig rolle som ambassadør for dagplejen – både i forhold til at udbrede kendskabet til dagplejetilbuddet blandt andre forældre og i forhold til at synliggøre dagplejen som en attraktiv arbejdsplads for nye dagplejere.

Gæstehuse
ÅFO ønsker, at der etableres gæstehuse tilknyttet dagplejen i alle dele af byen, som kan benyttes ved sygdom, ferie og andet fravær. Formålet er at skabe trygge og forudsigelige rammer for både børn og forældre. I dag placeres børn ofte i fremmede hjem ved sygdom, hvilket kan opleves utrygt og usikkert. Gæstehuse giver derimod mulighed for faste, kendte omgivelser med professionelle gæstedagplejere, hvilket sikrer kontinuitet og vil være mere trygt for det enkelte barn
Gæstehuse bør placeres strategisk og dække flere dagplejere, hvilket giver bedre ressourceudnyttelse og styrker robustheden i dagplejeordningen. Tryg gæstepleje er en vigtig faktor for forældre og kan bidrage til at gøre dagplejen til et mere attraktivt valg. Ved at have adgang til gæstehuse kan man også nedskalere behovet for tompladser.

Pladsanvisningen
ÅFO efterlyser en mere proaktiv og oplysende indsats fra pladsanvisningen – særligt når det gælder dagplejen og andre mindre kendte eller særlige pasningstilbud.
I dag oplever mange forældre, at valget af pasningstilbud primært sker på baggrund af, hvad de selv opsøger information om. Det betyder, at dagplejen ofte bliver overset, ikke på grund af manglende kvalitet, men fordi den ikke i tilstrækkelig grad bliver synliggjort som et aktivt og attraktivt valg. Det svækker dagplejens position og medfører risiko for skæv rekruttering og tomme pladser.

En mere aktiv rolle fra pladsanvisningen kan derfor:
• Sikre, at alle forældre får kendskab til hele viften af pasningstilbud – herunder dagplejens styrker, som små børnegrupper, nærhed og kontinuitet.
• Bidrage til et mere oplyst valg, hvor forældre i højere grad vælger det tilbud, der passer bedst til deres barns behov.
• Understøtte en bedre udnyttelse af kommunens samlede pasningskapacitet.
• Styrke lighed og gennemsigtighed i adgang til tilbuddene – uanset sociale eller kulturelle forudsætninger.


Dagpleje eller hjemmepasning
ÅFO mener samtidig, at dagplejen kunne være et oplagt valg for forældre, som står med overvejelser om hjemmepasning, hvilket kunne udnyttes og fremhæves i langt højere grad, og herunder inddrages i drøftelserne om netop hjemmepasningsmuligheder i kommunen.



Med venlig hilsen Christina Nissen, forperson Århus Forældreorganisation