Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1076 Boligområde ved Klokkeskovvej i Stavtrup

Indsigelse

30.07.2019
På vegne af AB Klokkehøjen, Råhøjvænget 3 – 61, 8260 Viby J., skal jeg hermed kommentere det udsendte lokalplansforslag.
Af lokalplansforslaget fremgår det, at den trampesti, der går langs vores nordlige skel, og forbinder os til lokalplansområdet langs dets nordlige skel, skal bibeholdes.
Jeg skal her gøre opmærksom på, at trampestien er lukket på vores grund, da den alene betjente nogle af vores beboeres indkøbstur til supermarkedet før dette flyttede op på Ormslevvej. Stien har ikke været benyttet af andre og er derfor lukket nu. Behovet i lokalplansforslaget for at opretholde stien er derfor unødvendigt.
Vi har noteret os, at beplantningen opretholdes i skellet mellem lokalplansforslagets område og vores. Vi forudsætter, at den trærække, der indgår i beplantningen, ligeledes opretholdes.
Vi har bemærket, at der højst må ske niveauregulering på op til 0,5 meter for blok 4 op mod vores skel.
Endelig skal vi påpege, at det er en uskik, at der tillades 3 etager i lokalplansforslaget, hvorfor vi skal anmode om, at der ikke ændres i kommuneplanen for dette forhold. Begrundelsen om, at det faldende terræn tillader dette, kan bruges overalt i det faldende terræn mod søen, og lover ikke godt for fremtidigt byggeri nord for Råhøjvej.

Med venlig hilsen
Søren Kjems
AB Klokkehøjen
Råhøjvænget 5
8260 Viby J
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

A/B Klokkehøjen ved Søren Kjems

Indsendt

14/08/2019 00:13

Sagsnummer

HS2725403

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Viby
Hørings-id

H110

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

Læs mere om lokalplan og hvad den betyder for dig klik her.