Jeg foreslår at man etablere letbane til Aarhus Ø, samt at man flytter vejtrafikken i Nørreportkrydset under jorden, så fodgængere, cykelister og letbane adskilles fra vejtrafikken, til fordel for alle parter.
Som det er i dag står trafikken nærmest helt stille i myldretiden når man skal til og fra Aarhus Ø. Dette bliver kun værre som området vokser yderligere.
Mit forslag består af to primære punkter:
1. Etabler letbane langs Bernhardt Jensens Boulevard. Letbane er attraktivt, pålideligt, er klimavenligt, har høj kapacitet og vil i modsætning til bus ikke side fast i trafikken når man kommer ned til Kystvejen/Nørreport. Boulevarden er bygget til at der skal være letbane, så det kan gøres nemt, relativt billigt og hurtigt. Hyppig, hurtig, pålidelig, rettidig og attraktiv kollektiv transport er kritisk for at minimere biltrafik, trængsel og forurening med både CO2 og sundhedsskadelige partikler.
2. Flyt Nørreportkrydset (Nørreport/Kystvejen/Bernhardt Jensens Boulevard) under jorden. Vejtrafikken skal flyttes under jorden, så trafikken kan afvikles på egne vilkår alene. Letbanen, cykler og fodgængere kan blive på overfladen, hvor der vil opstå et byrum som er meget mere attraktivt og indbydende end det travle, langsomme vejkryds der er i dag, som der i dag i praksis er en stor barrierer mellem midtbyen og Aarhus Ø. Med vejtrafikken under jorden vil det blive nemmere, hurtigere og mere behageligt at være fodgænger og cyklist, og letbanen vil have meget mere kapacitet til at kører drift i alle retninger, inklusiv en ny strækning til Aarhus Ø. Ved at "nøjes" med at skabe et mere effektivt Nørreportkryds, frem for at lave helt nye veje ad andre ruter, sikre man at man ikke gør det unødigt mere attraktivt at bruge bilen når man skal til og fra Aarhus Ø. Derved gør man den eksisterende trafiksituation bedre, uden at man tiltrækker en masse ekstra biler, hvilket vil være tilfældet hvis man f. eks. laver en bro eller tunnel til f. eks. Mellemarmen i havnen.