Infrastrukturen til og fra Aarhus Ø er allerede idag presset. Hvis man anlægger en handelsgade og indskrænker vejen vil den blive endnu mere presset. Der er brug for plads til udrykningskøretøjer man svingbaner. Allerede idag kommer der nemt trafikprop hvis man kører ud på øen langs boulevarden og der er bilister som skal dreje til højre ud på pier 3 eller til venstre ind til Nicolinehus. Det stopper alt bagvedkørende trafik. Svingbaner skal tænkes grundigt ind i den nye plan. Og det gælder for hele øen.
Derudover skal man huske de oprindelige visioner omkring det kig man får fra øen og indtil domkirken. Den indskrænkes ved de smalle kanaler man planlægger. Kanalerne skal laves i samme bredde som de eksisterende så man får et gennemgående blik indtil byen.
Hvis man dropper handelsgaden og bevarer et grønt midterstykke på hele boulevarden (med undtagelse af de fremtidige svingbaner), så får man et stort areal som kan udnyttes til grønne områder samt til at etablere de efterspurgte sportsfaciliteter (dem som kræver minimum af plads). Her kan f.eks. nævnes petanque, legeplads, rulleskøjter, basket og en lille fodboldbane. Man bør lade sig inspirere af et lignende område på Vesterbro i København.