Bevar boulevarden som den oprindeligt var planlagt i fuld bredde
Jeg synes man skal bevare boulevarden i dens fulde bredde sammen med de oprindeligt planlagte kanaler. Ellers er der heller ikke tale om en boulevard.
Det giver ingen mening at pine så mange etagekvadratmeter ind på Aarhus Ø og specielt Pier 3 som Investorgruppen foreslår specielt set i lyset af at de oprindeligt planlagte byggeprocenter allerede er overskredet. Jeg tilslutter mig 100% fællesrådets anbefalinger om byggeprocenter samt grønne arealer på Pier 3. I øvrigt er det rimeligt provokerende at Investorgruppen har foreslået at flytte et byggefelt fra Pier 2 til Pier 3 når det vides at ejeren af den største bebyggelse på Pier 2 er med i Investorgruppen. Pier 2 skal åbenbart have en lille bebyggelsesgrad på bekostning af de øvrige beboere på Aarhus Ø. Det er under ingen omstændigheder acceptabelt.