Gå til hovedindhold

Høringssvar

Udviklingsplan for Pier 3

Rekreative områder / grønne områder på Pier 3

Som privatperson, der elsker at opholde mig på Aarhus Ø, og har fulgt med siden de første spadestik blevet taget dernede, ønsker jeg det bedste for Aarhus Ø og Aarhus. Jeg ønsker derfor at man i næste fase får tænkt nogle flere pladser og grønne områder ind på Pier 3. Det er tydeligt at Jette Tikjøbs Plads er et stort trækplaster nede på Aarhus Ø. Der bliver læst til eksamen, spillet bold, solet, gået tur, badet, kysset og spist mad. Alting kan ske når der er vand, græs og lækkert underlag. Det sker ikke med høje huse og vindomsuste gader. Giv os store områder med græs - eller endnu bedre: OGSÅ en skatepark! Den skaber liv for alle mellem 3-60 år på løbehjul, rulleskøjter, skateboards, cykler - og ikke mindst for dem, som bare vil sidde på en smuk bænk og kigge på. Og så er en skatepark super smuk og skulpturel - please kig til Malmø og København for dette. Aarhus halter helt vildt bagud.
Skab nogle afbræk i de høje huse, lav noget lav bebyggelse, der bryder med det høje. Byg i træ - og ikke mindst: Lav masser af åndehuller ind imellem. Dem tjener kommunen ikke umiddelbart penge på, til gengæld sparer de millioner fordi folk får forhøjet deres livskvalitet - bliver glade og får lyst til at gå bruge byen og miljøet, i stedet for at bure sig inde i små lejligheder. Og helst ikke flere boldbure, dem har vi rigeligt af i forvejen. Skab et rum der er åbent for alle, åbent for fri leg og fortolkning. Det øger kreativiteten og livsglæden.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mathilde Bech

Indsendt

27/05/2025 12:17

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9608467

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1109

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ 
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7 
8220 Brabrand 
Telefon: 89 40 44 00 

Ved generelle henvendelser og spørgsmål:
arealudvikling@mtm.aarhus.dk

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.