Jeg er så ked af at se den udvikling man ønsker politisk for pier 3. Først blev vi lovet en skole og dertilhørende område med areal og rekreative områder især for børn og unge, men skolen blev skrottet og ligeså blev planen for den store mulighed for aktivitet mv. ved åen. I stedet er området belagt med sand og er nu et sted folk lufter hunde. Min yngste har gået i børnehave her og en kæmpe stor del af børnefamilier fraflytter fordi området ikke udvikler sig i en retning der inkluderer børnefamilier. Der er INGEN grønne arealer hvor man ægte kan være på, kun masser af beton, sand og arealer hvor der bliver luftet hunde.
Hvordan havde man tænkt sig, at flere mennesker skal bo på øen, men vi ikke skal have rekreative områder? Kun små pletter, stier. Vi har ingen foreningsliv eller mulighed herfor sportsligt for børn og teenagere og som mor er det trist at se at bydelens mange små og store børn, mangler plads at samles på, spille rundbold, fodbold og bare boltre sig og få frisk luft.
Dertil kommer at I vil have handelsgade, altså det ene sted lukker efter det andet fordi, det ikke er det der er grundlag for og brug for, ikke engang i midtbyen fungerer det, hvordan skal det så fungerer her?
Jeg har boet 20 år i kbh, det kan ikke passe at Aarhus ikke kan lære noget af kbhs evne til at bevare og udvikle bymiljøer og rekreative områder og danne nye byområder på rekord tid, samtidig med at de sikre infrastruktur og alle aldres muligheder. Mine børn savner umådeligt meget, at der er grønne områder her og foreningsliv tilhørende øen, men det kommer aldrig, hvis ikke man gør plads til det og sikre det, samt sikre at dem der bor her kan blive boende i et velfungerende bymiljø!
Nu må I simpelthen begynde at lytte til os der bor her og os der bruger det!
Jeg håber virkelig heller ikke at cykeløen også skal lade livet for at man kan rulle flere penge ind for bebyggelse.