Gå til hovedindhold

Høringssvar

Udviklingsplan for Pier 3

Udviklingsplan for Pier 3

Som borger på Aarhus Ø, gennem de sidste 6 år, vil jeg med stor taknemmelighed for det kæmpe store og helt utrolige arbejde der er lavet af Fællesrådet for Aarhus Ø, bakke op om deres Forslag til justering af "Udviklingsplanen for Pier 3".
Den plan som er udviklet af Aarhus Kommune er fordrejet og mangelfuld på rigtig mange områder, i forhold til de første tanker for at udvikle et spændende og rekreativt bolig og havneområde for kommunens borgere.
Aarhus Byråd må lytte til borgernes erfaringer og komme i dialog med de mange borgere som allerede bor på Ø'en!
Bl.a.
- vi har brug for flere grønne områder
- vi har brug for legepladser til små børn - forskellige steder
- vi har brug for aktivitetsmuligheder til større børn - boldspil mm
- vi har brug for en skole, for at bevare børnefamilierne herude
- vi har brug for mulighed for maritime aktiviteter - kano, kajak, robåde, siddepladser ved kajen
- vi har brug for et Kulturhus til bogerdrevne aktiviteter, hvor vi kan mødes på tværs af Pier 2-3- 4, med værksteder, møderum mm

Det er problematisk at Byrådet foreslår:
- at gøre Boulevarden smal og fjerne det grønne midterfelt
- at bygge huse ved Boulevarden, som forhindrer udsynet til kanalen
- at gøre kanalen smallere ved Boulevarden
- at fjerne kanalerne på Pier 3
- at bebygge området så voldsomt, at sigtelinjerne til byen og havnen forsvinder for alle
- at Byrådet ikke har lavet forslag til afvikling af trafikken til og fra Ø

Borgernes trivsel, handler også om hvad der sker mellem bygningerne.

Det er yderst problematisk at Aarhus Byråd ikke fremlægger de økonomiske beregninger for projektet, så det bliver tilgængeligt for Fællesrådet for Aarhus Ø og for alle andre.
Det er yderst problematisk at Aarhus Byråd ikke kommer i dialog med borgerne om dette forslag, men blot "genfortæller hvad de har hørt her og der".
Det er yderst problematisk, hvis grådighed får lov at råde.

Lyt derfor til justeringsplanen fra Fællesrådet for Aarhus Ø.


God arbejdslyst - venlig hilsen Birgit Balslev




-
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birgit Balslev

Indsendt

02/06/2025 21:18

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS3244419

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1109

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ 
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7 
8220 Brabrand 
Telefon: 89 40 44 00 

Ved generelle henvendelser og spørgsmål:
arealudvikling@mtm.aarhus.dk

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.