Hvor blev det grønne Aarhus af? STOR støtte til Fællesrådet for Aarhus Øs forslag til justering af Udviklingsplan for Pier 3
Som borger i Aarhus kommune samt beboer på Aarhus Ø er det med stor forbavselse, at jeg har læst forslaget til en udviklingsplan for pier 3 fra invester teamet bestående af Kilden & Hindby, Heartland og Bricks. Forslaget er så langt fra, hvad den eksisterende lokalplan udtrykker, at man kan man foranledes til at tro, at invester teamet ikke har sat sig ind i den, inden de udarbejdede deres forslag. Det kan jeg dog ikke tro, men hvad driver dem så?
Jeg har desuden som borger svaret på et fra kommunen udsendte spørgerskema vedr. ønsker til arealets udformning, som jeg må formode er blevet forlagt investerings teamet. Mine svar matcher ganske godt den samlede undersøgelses resultat. FLERE GRØNNE rekreative områder på Aarhus Ø. Omtalte forslag har nedbragt den af lokalplanens oprindelige procentdel af grønne arealer betydeligt, samt flyttet et rekreativt område til pier 2. Samtidig har man indarbejdet to lange broer mellem Bassin 7 til Pier 3 og fra Pier 3 til Pier 2. Nej tak, det ødelægger alle muligheder for turbådenes og forhåbentligt kommende vandtaxier adgang til de to bassiner. Hvorfor dog det? Bebyggelsesprocenten er slet ikke, hvad der oprindelig er lagt op til, samt at man har fjernet to kanaler på tværs af Pier 3. Endelig stilles det forslag, at noget af bredden af kanalen langs Berhardt Jensens Blv. (BJB) samt at noget af arealet noget af BJB inddrage til bebyggelse. Jeg må sige, at forslaget ikke kunne være længere væk fra de oprindelige tanker, det var med området.
Jeg erfarer også, at et gennemarbejdet forslag fra Fællesrådet for Aarhus Ø ikke er blevet inddraget i hørringsprocessen på trods af, at det lægges meget mere op af tidligere tanker for området samt har taget højde for borgernes ønsker. Det til trods ser jeg det som et meget fint kompromis mellem borgernes ønsker og invester teamets forslag, som må siges at ligge meget langt fra hinanden.
Jeg kopier nedenfor sammendraget af Fællesrådets forslag, for at friske det op for vores byråd i Aarhus, som jeg håber ser sig selv sat i verden for at til gode se både investores og borgernes (deres vælgers) ønsker til vores nye bydel i Aarhus?
1) Masterplanens hovedelementer respekteres og bevares. Boulevarden med langsgående sigtelinje til Domkirken bibeholdes i sin oprindelige form - uden indsnævring og afgivelse af byrums-areal til byggefelter - og færdiggøres med grønt midterfelt/Rambla med plads til byrumsinventar og aktiviteter, samt fremtidige trafik-disponeringer
2) Handelsgaden på Boulevarden udelades, da den ødelægger Boulevarden og er et nostalgisk fremmed element, og ude af kontekst med en Maritim Masterplan, og ikke er efterspurgt i Borgerinddragelsen. Der er mange andre muligheder for at etablere butikker i karreernes gadeplan, fx langs Tværforbindelsen
3) De Maritime aktiviteter i Kanaler og Bassiner prioriteres og den Langsgående Kanal langs Boulevarden etableres i sin fulde bredde. uden indsnævring og afgivelse af vandrums-areal til byggefelter. Hvor Tvær-forbindelsen krydser Kanalen, kan eventuelt etableres et mindre bassin og ”Bernhards Brygge” for ophold og pause/stop for vandaktiviteter i Kanalen. Broerne der forbinder Pier 2 og 3 samt Pier 3 og 4 bør udelades, da de begrænser de maritime aktiviteter til og fra samt i Bassin 5 og Bassin 7
4) Bolig-karreer centralt på Pier 3 erstattes af Kultur-byggeri og et kombineret Foreningshus/Kulturhus/Museum, hvorved der frigøres areal til både større Grønne Nær-rekreative arealer og Kultur-byggeri samt Fritidsaktiviteter i et transformeret Pakhus 77 centralt på Pier 3. Dette friholder også de vigtige Sigtelinjer fra Tværforbindelsen og Østbanetorvet/Hjortholmsgade til Lodstårnet og Havnebassinet til og fra eksisterende by
5) Bolig-karreen på det sydlige hjørne af Pier 3 ved Lodsbassinet udelades af hensyn til udsyn og sigtelinjer til og fra kajkanterne på Pier 3 samt Pier 2 og Havnepladsen ud i havneløbet og til Aarhus Bugten og Mols. Boligkarreen kan eventuelt flyttes til byggefeltet på Pier 2 som Erhvervs-m2, hvis økonomien kræver det