Mit høringssvar gives med et afsæt i en stor bekymring i.f.m. påtænkt byggeri ´Pier 3 projekt´. Mit afsæt skal iagttages med et afsæt i 4 specifikke problemstillinger. Se nedenfor.

1. Byggeplan for området Pier 3.
2. Byggeplan for grønne området Pier 3.
3. Byggeplan og affødte infrastrukturelle problemstillinger affødt af byggeplan for området Pier 3
4. Åbenhed/lukkethed i forhold til de økonomiske beregninger for Pier 3 udviklingsplan

Ad1.
Jeg er bekymret for at Investorteamets udkast/plan for selve byggeriet, herunder bebyggelsesprocent samt omfanget af boligenheder vil være en overbelastning for det samlede Aarhus Ø området- og især på området Pier 3.

Fordelingsnøgle mellem boligbyggeri og rekreative omåder er bekymrende ubalanceret- og vil ultimativt ikke længere kunne efterlade eller opretholde narrativer om at området som et helt unikt fællesområde for byens borgere.

På dette grundlag synes det nødvendigt at byrådet i Aarhus kommune, benytter sig af muligheden for at reducere Investorteamets plan/udkast.

Ad. 2.
Jeg har i mit Høringssvar pkt. 1. nævnt en bekymrende ubalance i forholdet mellem bolig-byggeri og rekreative/grønne områder.

For mig er det i særlig grad bekymrende hvis grønne områder nedprioriteres- eller ikke ses som ligeværdige eller nødvendige åndehuller i en by hvor der iøvrigt bygges både i højde og drøjde voldsomt i disse år.

Når jeg bruger betegnelsen grønne områder, mener jeg frie sammenhængende grønne områder (i klar modsætning til den overrepræsentation der er af asfalt og beton i ø-området), med plads til at byens borgere i vid udstrækning har fornøden plads til at udfolde fælles aktiviteter.
Velvidende at Aarhus faktuelt har sådanne områder rundt om eller i bykernen, er det alligevel unikt for en by af Aarhus størrelse, at kunne tilbyde netop øens frirum som noget ganske unikt.

Det noteres at området ved det yderste punkt af Bernhardt Jensens Boulevard ved badebroerne, på gode dage, er fyldt til ´bristepunktet.

Et nyt supplerende hav- og havnenært ´grønt´ tilbud vil være i overensstemmelse med byens image som hav-og havneby.

Jeg skal opfordre byrådet i Aarhus kommune til at iagttage den- eller de begræsninger der iøvrigt er pålagt borgeres historiske muligheder for at kunne færdes frit på havnearealer - som et argument for at løsne op ved at tilbyde ambitiøse rekreative områder, læs: på Pier 3 området.

Andre storbyer i verden har formået at finde kvalificerede og fremtidssikrede ´grønne´ løsninger med en lignende central placering i et bybillede.
Alene i dette perspektiv, burde der ikke være meget der forhindrer byrådet i (eksempelvis) at lade sig inspirere af den Pier konstruktion der ses langs havnefrontens ved Hudson River i New York, hvor boligbyggeri (på trods af ekstremt høje boligpriser), er trukket lidt tilbage fra vandkanten, for at give plads til områder hvor borgerne motionerer, børnene leger og familier slapper af rundt om.

Tænker man at oprette kulturcenter / oplevelsescenter eller lignende på området Pier 3, vil dette formentlig også kunne være et bidrag til både lokalområdet og til `den kommunale drift'.

Ad. 3.

I skrivende stund er der 2 veje ind i og ud af Ø-området. Vi taler om faktuel underdimensionering.

Vejen ved Fiskerihavnen er smal og ´sander hurtigt til ´, mens vejen ved Kystvejen/Randersvej har flere spor. I mødet med tværgående trafik og Nærbane, ´sander´ denne vej også meget hurtigt til.

For mig er det bekymrende, at det her og nu er svært at få øje på en synlig kvalificeret og helhedsorienteret løsningsmodel for trafikken til og fra Aarhus Ø. Dagligt kaos og ventetider p.g.a. sammenfald og sammenfletning af biltrafik på kystvejen hører dagligdagen til.

Med med Nærbane mod Skejby og Nærbane til og fra Hornslet eller Grenå er det kun blevet værre.

Niveauet trafik-afvikling er ude af balance allerede nu - og for mig er det det umådelig svært at tro på positiv forandring ved yderligere og meget massiv tilflytning til området.

At følge investorteamets fulde ambitionsniveau, vil være at pålægge området et meget stort pres.

Udover ovennævnte, er jeg bekymret for at at et ´pres´ på området, efterhånden og mere tydeligt vil have en negativ effekt på nuværende og kommende beboeres oplevelse af bo- og levekvalitet i Ø-området.

Afslutningsvis for punkt 3- og med henvisning til anbefalinger fra Ministeriet for samfundssikkerhed (i tilfælde af katastrofer og- eller krig), er jeg bekymret for om Aarhus kommune, med et fravær af egnede sikkerhedsrum (bunkers) for øens beboere og ved en godkendelse af Investorteamets oplæg til projektet på Pier 3., har sikret sig tilstrækkeligt i.f.t. at borgere på øen, hurtigt og effektivt ved brug af ´frakørselsvejene´, kan bringe sig i sikkerhed væk fra øen - til andre steder i byen, hvor kommunen måtte have egnede beskyttelsesrum der kan huse øerne borgere.

Ad. 4.
Det sidste punkt til mit Høringssvar relaterer sig til proces, åbenhed og reel borgerindflydelse.

I lyset af af Investorteamet tydeligvis har intentioner `der går til kanten` med maksimal udnyttelse af mulighederne for byggemasse, er jeg bekymret hvis ikke Aarhus kommune, utøvet, åbent og naturligt, og forud for et kommunalvalg offentliggør den økonomimodel man vil lægge til grund for valg af model.

Jeg er klar over at en balancering og samlet økonomi (læs financiering),for et Pier 3. projekt, er en nødvendig og naturlig størrelse den kommunale drift. Spørgsmålet er blot om ikke en model herfor kan tilgodeses ved den model som er skitseret af Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer. Jeg tror under alle omstændigheder på Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealers model, jf. høringssvar derfra.

Jeg forventer som noget helt naturligt, at byrådet i Aarhus kommune, forud for endelig stillingtagen, ikke tillader nogen form for påbegyndelse af bygge-projekter på Pier 3.

Jeg håber og forventer ligeledes at byrådet, i alle henseender, fokuserer på- og tillægger borgerdemokrati den værdi det fortjener - så vi ikke ved vejs ende, kommer til at opleve processen som en skueproces.