Udviklingsplan for Pier 3 - Masterplanens hovedelementer skal respekteres og bevares. Handelsgaden på Bouleverden skal udelades.
Jeg støtter Fællesrådet for Aarhus Øs forslag til justering af Udviklingsplan for Pier 3.
Masterplanens hovedelementer skal respekteres og bevares.
Boulevarden med langsgående sigtelinje til Domkirken bibeholdes i sin oprindelige form - uden indsnævring og afgivelse af byrums-areal til byggefelter - og færdiggøres med grønt midterfelt/Rambla med plads til byrumsinventar og aktiviteter.
"Handelsgaden" på Boulevarden skal udelades , da den ødelægger Boulevarden og er et fremmed element ude af kontekst med Masterplanen. Den er overhovedet ikke efterspurgt i Borgerinddragelsen. Der er mange andre muligheder for etablering af butikker i karreernes
gadeplan på Pier 3, samt på den eksisterende del af Aarhus Ø, hvor der fortsat er en del tomme lokaler.