Gå til hovedindhold

Høringssvar

Udviklingsplan for Pier 3

Høringssvar ved. Udviklingsplanen for Pier 3

Høringssvar vedrørende Udviklingsplan for Pier 3´.


Mit høringssvar og mine bekymringer skal iagttages med afsæt i informationsmateriale udgivet af ´Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer´. Her skitseres 2 specifikke udkast, fra henholdsvis Investorteamet og fra Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære arealer.

For mit høringssvar gælder iøvrigt at der kan forekomme overlap mellem de enkelte punkter, hvilket jo på en eller anden måde svarer til det der sker i den virkelige verden, hvor ting ofte hænger sammen.

Min bekymring for så vidt angår fordelingnøgle mellem gråt, sort og grønt- og at fortællingen om Aarhus Ø i en vis forstand er falsk.

Mit høringssvar er et udtryk for en bekymring om at projektforudsætningen, faktisk i begge variationer, skitserer anlæg af grønne rekreative områder langt under det niveau jeg mener tjener byens borgere, byens image- og ikke `de yngste borgere (børnene) og deres forældre bedst muligt.

Jeg finder det ligeledes bekymrende at der synes at være en markant mangel på en gennemtænkt ´helhedsløsning´ for hele området Aarhus Ø. Man er tilsyneladende af den opfattelse at det er rettidig omhu at løse problemerne som de opstår.

Hvis min antagelse herom holder stik, vil enterprenante investorer og bygherrer, som noget helt naturligt, se sig kaldet til at forhandle hele vejen ´til kant´ for at optimere og kapitalisere en eventuel investering.

Hvis det forholder sig sådan, opfatter jeg det som uhensigtsmæssigt og farligt for den plan der har været udgangspunkt for hele det store projekt på Aarhus Ø. Pier 3 er blot et element ud af flere.

Kort og godt er jeg meget bekymret når det kommer til fordelingen og særligt løsningen for så vidt angår de grønne og rekreative områder.

Jeg mener ganske enkelt at investorteamets udkast kun kan ses som et ´gråt overgreb´ overfor børn og børnefamilier i lokalområdet og for de borgere der iøvrigt gerne vil kunne bruge området som et rekreativt åndehul midt i storbyen.

Hvad med de små grønne bed eller beplantningsområder mellem områdets forskellige byggerier?

Små bede fyldt med større eller mindre planter, mikro celler med legeredskaber, rutchebanen eller lignende (som i dag er spredt ud over øens samlede areal), kan aldrig være et værdigt eller anstændigt svar på børnenes eller deres forældres behov.

Det er meget ´udannet´ og en hån at lade mursten og beton overrule det grønne islæt.

Det er mig ganske uforståeligt at det kan være så svært at forstå, at det på ingen måde hjælper noget ‘at stable sten´, hvis dem der skal bo på stedet ikke har reel mulighed for at have adgang til større sammenhængende bygnings-frie arealer.
Begrænsninger i det forhold er både unaturlige, uønskede og utidssvarende.

Det er bekymrende hvis politikerne ikke forstår at Pier 3 projektet i bund og grund handler om at være et samlende velfærdstilbud for byens borgere- uanset hvor de måtte bo i byen.

Og det er ligeledes bekymrende hvis politikerne ikke forstår det signal der ligger i at børnefamilier vælger at fraflytte området fordi Aarhus Ø mest præsterede i pjecer og ikke i virkeligheden.

Glas, cement, asfalt og beton i umådelige mængder kan aldrig erstatte det som reel og sammenhængende grøn natur kan.

Jeg finder det selvfølgelig ærgerligt og bekymrende hvis politikerne i Aarhus Byråd, måske uden at ville det, medvirker til at fortællingen- eller drømmen om Aarhus Ø bliver lagt i graven før den har fået ben at gå på.



2. Bekymring for så vidt angår fokus på brugergruppers særlige interesser.

Mit høringssvar relaterer sig naturligvis også til det forhold at det aktuelle projekt på Pier 3, forventeligt vi være ´det sidste store Ø-projekt´ hvor blikket kan være rettet mod havnen og havet.

Politikerne i Aarhus kommune har et stort ansvar for at det bynære område på Aarhus Ø, udvikler sig til gavn og glæde for alle byens borgere- og ikke kun for dem der har valgt- eller vælger at flytte ud på øen.

Det politiske ansvar handler ikke kun om penge; men også om byens forvaltning af ´velfærds-kapital´, herunder byens ´attraktions-værdi´.

I den bedste udgave vil Århus Ø og Pier 3 blive husket for det gode og det ambitiøse, mens den omvendte -´kapitalstyrede investor udgave , mest af alt blive huske for præcis det modsatte.

Som borger på Aarhus Ø ser jeg ´fejl og mangler´, ligesom jeg ser hvad fungerer.

Jeg er som nævnt ret bekymret når jeg taler på børnenes vegne, idet der efter min mening er et fravær af sammenhængende grønne områder hvor de kan lege frit uden at falde på beton, asfalt- eller for den sags skyld i havnen.

De mange grønne ´små grønne plantebed´ på Aarhus Ø tæller formentlig med i de grønne omåder udregnet pr. M2., men usammenhængende som de er, fremtræder de på ingen måde som et relevant svar på de behov som børnene eller deres forældre måtte have.

Jeg er bekymret når- eller hvis udendørs parkeringspladser eller buskadser også tæller med i en samlet udregning af øens grønne områder. Hvis mener jeg faktisk at politikerne bør give sig selv den opgave at adskille.

Jeg er bekymret for at sammenhængskraften i området på Aarhus Ø forsvinder i takt med at familier ikke kan få deres regnestykke eller ligning for lokal vuggestue, lokal børnehave, lokal skole og lokal fritidsordninger, lokale fritidsaktiviteter eller adgangen til større sammenhængende grønne områder til at ´gå op´.

Jeg er bekymret for at de ældre der jo også bor på Aarhus Ø bliver overset- i et kommende Pier 3 område. De ældre har særlige behov for hvilesteder i form af gode bænke og borde, der skan skærme for sol eller regn. Faciliteringen i Generationernes Hus er ganske enkelt for utilstrækkelig og dækker på ingen måde behovet for at komme ud i attraktive grønne omgivelser.

Hundeejere er meget ringe stillet ved at luftning må ske på asfalt og beton - fordi der flere steder er opsat skilte ved plantebede og ved de få græsarealer der er på øen. I forhold til Høringssvar ved. Denne problemstilling, vil jeg dog overlade til hundejere at besvare.


Jeg er både bekymret og forundret over at der ikke findes offentlige toiletter på Aarhus Ø, når politikerne Aarhus kommune nu så gerne ser Øen som trækplaster for mange flere end dem der bor på stedet. Måske politikerne i Aarhus Byråd har et kvalificeret svar på hvor de flere hundrede badegæster for enden af Boulevarden skal gå hen når de ´skal´?

Med dette afsæt vil jeg opfordre beslutningstagerne og teknikerne i Aarhus kommune løse ´skal-opgaverne inden man giver grønt lys til mere. At gøre hele Øen til en byggeplads vil på ingen måde gøre noget godt for stedet.


Bekymring i.f.t.manglende beskyttelsesrum og manglende evakueringplan.

Jeg har i alle tilfælde ikke kendskab til at der er kapacitet til de mange tusinde mennesker som bor på stedet?

Tænker man at parkeringskælderareal er svaret på dette spørgsmål, bør det selvfølgelig afstemmes med den myndighed der har ansvaret for beredskab og sikkerhed i byen.

En samlet pjece for byens beredskab mv. anbefales udarbejdet og omdelt til samtlige husstande


Min bekymring kunne fjernes ved at Aarhus kommune, seriøst sørger for at få en række forhold på plads, får løst påtrængende arbejdsopgaver inden nye initiativer skydes i gang.

Få fikset Bernhardt Jensen Boulevard fra den yderste kant og ind mod byen med beplantning jf. oprindelige plantegninger.

Og få så fikset den absurde trafikale løsning hvor trafik til- og fra Aarhus Ø udspilles.


3. Bekymring i forhold til politisk proces og politisk fokus.

Jeg er bekymret for at politikerne i Aarhus kommune måske lader sig friste af ´den økonomiske limpind´ opsat af kreative investorer og kapitalstærke virksomheder eller opsat af ´den politiske virkelighed i kommunen.

For politikerne gælder at de ultimativt kan bringe sig i en situation hvor blikket for det der kunne være et meget mere ´borger-lykkeligt´, taber både terræn og betydning.

Politikerne bør se det som en kerneopgave at have blik for at at Investor-teamet, uanset flotte ord, hensigtserklæringer og imponerende skitser og modeller, har en økonomisk interesse i at handle som skitseret i deres forslag.

Holistisk bliver det aldrig- og derfor er det i sig selv bekymrende hvis politikere lader sig besnære- og derved selv miste muligheden for at vurdere helt ud i hjørnerne.

Min bekymring går afslutningsvis på at politikerne, med et ønske om at ‘dække dybe huller´ i den samlede kommunale økonomi, vil være fristet til at lade økonomien i projektet på Per 3 få ubalanceret fylde.

Skal borgerinddragelse have nogen værdi, er det helt nødvendigt at Aarhus kommune, på forkant, af egen drift og på alle niveauer, sørger for fuldstændig transparens.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lone Anderskou

Indsendt

06/06/2025 21:01

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4251576

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1109

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ 
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7 
8220 Brabrand 
Telefon: 89 40 44 00 

Ved generelle henvendelser og spørgsmål:
arealudvikling@mtm.aarhus.dk

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.