Jeg bor her, jeg bruger området meget, jeg har udsigt direkte derover og jeg synes helt generelt, at Aarhus Ø er blevet et godt sted at færdes, leve og opleve.
Dog er der alt alt for meget beton, rå flader, hårdhed, og ikke skønhed, eller pladser, hvor mennesker vil være - det kan blive alt for satellit-by-agtigt, hvor mennesker kun opholder sig ved lystbådehavnen, fordi stedet er mere “menneskevenligt”. På den anden side af lystbådehavnen opholder der sig ingen mennesker, der er tomt, på nær ved havnebassinet/butikkerne. Det kan hurtigt blive for trøstesløst og bare bo-steder, for dem, der har råd. Man kunne tænke mennesket ind i planerne, deres behov, deres samspil med omgivelserne, her kunne grønne områder, smukke udsigter, boldbaner, kulturhuse, skønhed være en parameter, i stedet for endnu mere beton og hårde flader, som kun er kasser til beboelse, men der er intet liv. Så kære kommune, tænk på mere end erhvervslivets økonomiske interesser og skatteindtægter denne her gang. Ellers har I, kommunen gjort det godt, men nu skal menneskets andre behov tænkes ind.