Høringssvar vedr. udviklingsplan for Pier 3.
Jeg støtter op om Fællesrådet for Aarhus Ø´s ”Forslag til justering af Udviklingsplan for Pier 3”.
Investor teamets udkast til bebyggelsen ligger ret langt fra den oprindelige Masterplan for Aarhus Ø.
Jeg er helt med på, at en masterplan kan man og må man godt justere på.
Men det bør være med hensyntagen til de erfaringer, som der allerede er gjort med den bebyggelse og de beboere, som allerede bor på Aarhus Ø. – Jeg ser Investorteamets forslag til udvikling af Pier 3, som meget langt fra de ønsker, som beboere har udtrykt.
(jeg har selv deltaget i sådan en beboerundersøgelse, som handlede meget hvad nye grønne og fælles arealer kan bruges til)
Nedenfor nogle nedslag i forhold til Investorteamets udviklingsplan:
-Ved tidligere undersøgelser har beboere givet udtryk for, at der er stor mangel på grønne og frie arealer.
Der er ganske få grønne arealer på Aarhus Ø allerede, og de er alle mærket af, at de, det meste af døgnet ligger i skyggen af de høje bygninger. Den eneste undtagelse er Jette Tikøbs Plads, som i sommerperioden ofte er fyldt til bristepunktet.
På Pier 3 er der Pakhus 77 som et aktivt fælles område, men det er der forslag om fra Investorteamets side, at det bliver reduceret. Så det bliver mindre i takt med at befolkningen stiger. Det hænger jo ikke sammen.
Børnenes cykelbane, som anvendes en del-hvor skal den flyttes hen?
Basketball banen for de unge – hvor skal den være?
-Trafikplanerne anser beboerne heller ikke som særlig gennemtænkte. Vi lever med mange midlertidige trafikomlægninger, som visse steder slet ikke svarer til trafikmængden både hvad angår gående og kørende trafikanter.
Der er ofte trafikale problemer. Der er ikke meget plads til busser. Inden så længe åbner der et stor kongres- og SPA hotel. Hvordan skal disse kunder komme til og fra området?
Alle de turistbusser som kommer og afleverer og henter turister, hvor skal de holde??
-Investorteamet vil presse en række bygninger ind på boulevarden, som skal anvendes til butikker. -Men er det realistisk- er der ikke allerede butiksdød i byen.
Der er jo stadig ledige lokaler på Aarhus Ø, som vil er velegnede til butiksformål.
Jeg tænker at nogle af Investorteamets forslag til bebyggelse kan flyttes til Pier 2 og de grønne arealer flyttes til Pier 3. Så er de tættere på hvor borgerne er!