Generel bemærkning
En praksis for byudviklingen kan blive så almindelig, at borgerne tager den for givet. Den bliver naturaliseret, hvorefter det kan forekomme unaturligt eller radikalt at forholde sig de præmisser, der har skabt den pågældende praksis. Her er der tale om udmøntning af grundkapital, hvor offentlig ejendom overgår til privat ejerskab. Det skaber nogle diskutable præmisser for udarbejdelsen af udviklingsplanen, fordi balanceforholdet mellem indtægt fra grundsalget skal skabes i et krydsfelt mellem to instanser, der er forenet i ønsket om at maksimere deres fortjeneste. At man har foretaget sig noget lignende utallige gange før, gør det ikke mindre relevant at tydeliggøre processen.
Det bør være tydeligere ved udsendelse i offentlig høring, hvilke økonomiske rammer, der har udgjort grundlaget for det fælles arbejde, og hvem der har udstukket disse rammer. Det ville bidrage til at skabe mere demokratisk transparens. Det er nemlig svært for borgerne at få overblik over, hvordan beslutningerne om byens udvikling faktisk bliver til og på hvilke præmisser.

Udviklingsplanen er velskrevet, velstuderet, ambitiøs og rig på gode hensigter. Men den giver ikke borgerne nogen form for sikkerhed for at hensigterne omsættes til handling. Og så er den tavs om nogle helt centrale elementer, der burde være afklaret.

Klima
Klimastrategien er omfattende og medtager mange kritiske aspekter, der ofte ignoreres. Det er rigtig godt, at bevidstheden om klima og ressourcer er til stede, men det fremgår ikke, hvilken sikkerhed eller sandsynlighed, der er for at klimastrategien får reel indvirkning på det udførte. Der er ingen faste mål eller minimumskrav, men alene viden, bevidsthed og intentioner. Det er generelt uklart, hvilke af partnerskabets aktører, der har ansvaret for forandring, hvilken form for handling, det kræver af de pågældende, og hvilke målbare eller ikke målbare effekter, der forventes, og hvem der bidrager økonomisk.

Dilemma 1
Der afsættes 25 mio til en klimapulje målrettet biodiversitetsundersøgelser. Det ville være fint at oplyse, hvem der afholder denne udgift – om det er offentlige eller private midler.

Genbrug er en måde at nedbringe et byggeris klimaaftryk på. Men kun for så vidt materialerne stammer fra bygninger, der nedrives uden at blive erstattet af nybyggeri. Genbrugstegl er det eneste konkrete eksempel på genbrugsmaterialer i udviklingsplanen. Det hører til den cirkulære økonomis lavest hængende frugter. Det er problematisk, at der ikke nævnes andre genbrugsmaterialer, for det er en meget knap ressource.
Skal sammenhængen med Aarhus midtby generelt sikres ved fortsat brug af tegl som facademateriale? I så fald vil der næppe kunne skaffes nok genbrugstegl til en så stor bydel.
Hvis tegl gøres til et bærende æstetisk element risikerer man at måtte kompensere for manglende genbrugstegl ved at anvende nye. Det vil det have betydelig negativ virkning på CO2-regnskabet. Klimastrategien bør derfor konsolideres ved at nedtone præferencen for tegl og give plads til biogene og CO2-lave geobaserede materialer, fx træ og naturskifer.

Dilemma 2
Det er ikke muligt at aflæse hvilken sikkerhed borgerne kan få for at projektet vil forsøge at nedbryde de siloer, der nævnes. Er der fx tale om planlagte dispensationer eller ændret praksis for forhold, der modarbejder klimastrategien, fx beregningsprincipper vedrørende udnyttelsesgrad og parkering, se bemærkning nedenfor.

Dilemma 3
Det er en god idé at udpege et klimaboard. Men i så fald bør det gøres inden projektudviklingen med det formål at konkretisere blandt andet de forhold, der er påpeget ovenfor.

Boligtyperne og ejerforhold
Boligernes ejerskab er ikke uden betydning for en bydels kvalitet. Sammensætningen af boligtyper bør fremgå af udviklingsplanen for at borgerne kan tage stilling til hvilken type by, der udvikles, og hvem der vil komme til at bo i den og bruge den.

Parkeringsløsninger
Højst usædvanligt nævnes parkeringsprincipper ikke i udviklingsplanen. Kun i Projektbilaget side 5 står der med skriftstørrelse 7: ’P-plinte er ikke medregnet i arealet’. Heraf kan udledes at der planlægges P-plinte. Jeg har flere kommentarer hertil.
1. Udviklingsplanen bør beskrive parkeringsløsningerne grundigt, da de er helt afgørende for bymiljøet.
2. Parkeringskældre og -plinte er meget negativt dominerende. Ikke pga. til- og frakørende trafik, men pga. af den stemning, det skaber i en bydel, når underverdenen af beton er tilstedeværende overalt i form af stueetager med døde facader, og den blotte stemning af ikke-offentlig parkering overladt til parkeringsfirmaer, hvis forretningsmodel er kombinationen af administrations- og inkassatorvirksomhed. Ceres-byen er et eksempel på en byudvikling, hvor et stort urbant potentiale er sat overstyr til fordel for parkeringskulturen.
3. En ambitiøs udviklingsplan bør fastlægge et parkeringsprincip, der ikke tvinger karréernes snitgeometri til underetager til biler. Lav i stedet i lille antal fremtidssikrede parkeringshuse placeret tæt på tilkørslen til området – enten som demonterbare systemer og/eller som konverterbare konstruktioner. Det er usandsynligt, at antallet af individuelle køretøjer vil blive ved at være som i dag. Delebilsordninger er på fremmarch, hvilket bør påvirke dimensioneringen af parkeringsfaciliteter og forberede en reduktion.
4. Fundamenter og (parkeringskældre) er de mest klimabelastende konstruktionsdele, uanset om de medregnes i certificeringsordningernes LCA’er. Ikke at medregne dem er kreativ bogføring. Alene af den grund er det problematisk at indarbejde parkering i konstruktion.
5. Der er desuden to meget uheldige incitamenter for projektudviklere til at bygge parkering i konstruktion. For det første anvendes parkeringsarealet til at ’fortynde’ CO2e-mængden pr. kvadratmeter. For at imødegå dette bør man forpligte sig på CO2 mål for bolig- og erhvervsarealer uafhængigt af parkering.
For det andet medregnes parkeringskældre ikke i beregningen af udnyttelsesgraden i modsætning til parkeringshuse. Det har de ovennævnte negative konsekvenser på klima, bymiljø og funktionel fremtidssikring. For at imødegå dette, bør lokalplanen sikre, at parkering over og under terræn ligestilles ved beregning af udnyttelsesgraden.