Jeg vil hermed gerne tilkendegive min støtte til Fællesrådet for Aarhus Ø’s forslag til justering af Udviklingsplanen for Pier 3. Jeg lægger især vægt på:
- At Kanalen og Boulevarden bevares iht. den oprindelige plan. Altså at Investorteamets forslag om at inddrage dele af Boulevarden og Kanalen til byggefelter afvises.
- At der prioriteres plads til grønne arealer i størrelsesordenen 20% af området eller mere.
Det er min oplevelse, at Investorteamet har haft fokus på at klemme så mange bebyggede kvm. ind i området som muligt. Altså at det er indtjening mere end byliv og trivsel, som har været rettesnor for deres forslag.
Jeg håber, at Århus kommune vil stå fast på intentionerne om at lytte til borgerne iht. konklusionerne og anbefalingerne fra Borgerinddragelsesprocessen.