Aarhus Ø- ikke for børn!
Kan det virkelig være det byrådets politikere mener! Med Investorteamets planer er der ikke tænkt på grønne områder, hvor jeg kan tage mit barnebarn med og spille bold eller lave en lille picnic! Ingen legepladser, cykeløen hvad med den? - og skolen ?! Eller et sted, hvor de større børn kan spille fodbold?
Derfor støtter jeg Fællesrådets plan for Pier 3!
Og så er jeg rystet over, at Boulevarden og kanalen skal indsnævres! Boulevarden skal være hovedfærdselsåre- om lidt kommer bussen til at køre hvert 5 minut(hvilket jo er en god ide) og planen er, at den skal køre ud/hjem på Boulevarden, det er da trafikplanlægning, der (ikke) vil noget! Samtidig med yderligere 3000 beboere på Ø- og deres biler, og så er der jo cykler og fodgængere i massevis. I går så jeg 7 turistbusser køre ud på Boulevarden indenfor 10 minutter, dem kommer der nok flere af. Derfor må det være et logisk krav, at der laves en trafikplan FØR der besluttes yderligere på Pier 3- det hjælper ikke, at trafikplanen kommer bagefter, det kan de fleste regne ud, hvad med trafikplanlæggerne i kommunen!