Bevar Pier 3 som et aktivt og grønt frirum – ikke endnu et betonbyggeri
Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over planerne om yderligere bebyggelse af Pier 3. Aarhus er i forvejen præget af massiv fortætning, især i havneområderne, hvor vi allerede har set en ensformig udvikling med tætte bolig- og erhvervskomplekser, som i stigende grad begrænser adgangen til både natur og vand.
Pier 3 bør i stedet udvikles som et aktivt og rekreativt område med plads til bevægelse, natur og vandaktiviteter. Det er en unik mulighed for at skabe et bynært frirum, hvor aarhusianerne kan samles om motion, leg, ophold og vandliv. Det er netop den type områder, vi mangler – og som i stigende grad efterspørges i en by, hvor livskvalitet og grønne åndehuller er under pres.
Jeg opfordrer derfor til, at man gentænker planerne for Pier 3 og prioriterer åbne, aktive og grønne byrum frem for endnu et bebygget område - det har vi rigeligt af.