To spændende projekter, hvor jeg absolut er tilhænger af Fællesrådets plan. Når jeg vil give det forslag mit skulderklap, er det klart fordi det tilgodeser noget af det, der mangler på hele Århus Ø, nemlig frirum. Rundt om i byen arbejder Kommunen målbevidst på at skabe flere og flere fællesområder for borgerne ved at lægge trafikken om, senest Vesterbro Torv. Dermed har Kommunen også sendt et klart signal, at de ønsker frirum til borgerne. Kommunen må derfor fortsætte sin politik, og insistere på, at der skal være betydelige arealer med frirum til borgerne i Udviklingsplanen for Pier 3.