Der er mange elementer i Udviklingsplanen for Pier 3, som jeg er begejstret for, - de krogede gader, den lavere byggehøjde end på den ældste del af Ø, karréformen, den fine udnyttelse af placeringen ved vandet m.m. Jeg støtter imidlertid Fællesrådet for Århus Øs forslag til en justering af Udviklingsplanen, idet denne efter min mening rummer for få og for små grønne områder. Selvom de mange smukke kanaler også kan betragtes som “grønne” områder, er der brug for flere områder, hvor såvel beboere fra Ø som fra resten af Aarhus kan slå deres folder.