Jeg støtter Fællesrådets plan for området på Pier 3. Der er i forvejen en alt for høj grad af fortætning af bygninger på Aarhus Ø, og der mangler grønne og rekreative områder, hvor mennesker i alle aldre kan lege, bevæge sig og opholde sig. I alt for mange tilfælde har investorerne og developerne fået lov at fortrænge byudvikling, der tilgodeser menneskelig trivsel og fællesskaber. Nu må der vælges en ny og mere attraktiv retning til fordel for både os lokale i nærområdet samt de mange besøgende.