Ambitionerne for udviklingen af det nye kvarter på Pier 3 er høje, heldigvis er husene det ikke. Og det der kommer til at råbe op i kvarteret, er det der allerede er på stedet.

Udviklingsplanen for Pier 3 er sympatisk og overordnet er der skabt en fin plan, der forholder sig til både den nye by på Aarhus Ø, og det Aarhus allerede har, og der skabes en mere ydmyg by end den der allerede er udviklet på øen, og det klæder det næste skridt i udviklingen af øen.

I udviklingsplanen skrives der:

’Pier 3 skal være det kvarter, der samler alt det gode ved byen, og tilbyder sig som bindeleddet mellem den gamle og nye by. Her skal skabes rum til det gode hverdagsliv, til destinationsbyliv og til at alle kan være en del af byens gulv – også uden at deltage økonomisk. Vores mål er at skabe et robust byliv, der opretholder det høje ambitionsniveau over tid. Et byliv, der bygger på de gamle byers kvaliteter, men med et nytænkende og internationalt udsyn.’

Alt dette og mere til er positivt ved planen, men når vi kommer til det næste skridt, hvor udviklingsplanens intentioner og rammer skal udvikles yderligere, er det vigtigt for Arkitektforeningen Østjylland at påpege nogle vigtige delemner som bør prioriteres. Nedenstående skal ses som inspiration til denne yderligere udvikling af Pier 3.

Udviklingsplanen er bygget op omkring karréen, som er et godt og velkendt middel til at skabe gode boliger, der omkranser et mere privat gårdrum. Så langt så godt. Men hvordan bliver disse karréer etableret? Skal hver karré bebygges af en enkelt ejer, der udvikler hele karréen på en gang? Arkitektforeningen Østjylland anbefaler at karréen deles op i flere matrikler og udvikles langsommere af flere ejere. Ligeledes bør der lægges stor vægt på sikring af gode halvoffentlige overgangszoner mellem boligen og gaderummet. Hvis vi gør dette, vil udviklingsplanen, med et nutidigt formsprog, virkelig leve op til den gamle del af Aarhus, hvor karréerne oftest blev bygget af flere ejere, hvilket var med til at skabe det varierede udtryk vi ser fx på Trøjborg og Frederiksbjerg i dag.

På Pier 3 bør der også sikres mulighed for en større andel af almene boliger, udviklingsplanen nævner 25%, men med blik på det nuværende Aarhusianske boligmarked og nuværende boligfordeling på Aarhus Ø, ville 40% nok være bedre og sikre byen et mere blandet boligudbud.

Vi drømmer om at der i udviklingen af boliger i Aarhus skabes plads til flere former for boligudviklere, fx bør der skabes rum til at flere bofællesskaber og byggegrupper kan bygge i byen. Så der kan skabes boliger, der imødekommer de behov nogle har for at bygge selv. Her vil det være ideelt hvis der kunne blive plads til flere familieboliger i byen, som man så fint sikret plads til i udviklingen af Thomas B. Thriges Gade i Odense, hvor der er skabt rum til at 9 familier har kunne gå sammen og bygge Byfællesskabet, som de så fint kalder det, midt i den tætte by. Også i Roskilde er det lykkedes med byggefællesskaber, i form af selvbyggerboliger med afsæt i tyske og hollandske modeller, på Musicon Roskildes kreative bydel der udvikles på tidligere industriarealer. Dette drømmer vi om også kan ske på Pier 3, og med de rette rammer for udviklingen, er det muligt.

På nuværende tidspunkt er der ikke redegjort i særlig grad for hvordan parkeringen skal foregå i bydelen, men umiddelbart sker det i kælder eller i plinten (en del af stueetagen) af byggeriet. Dette kan være meget godt, men før vi bliver alt for forblændet af de mange træer og grønne områder i udviklingsplanen, skal det overvejes om økonomien er til at skabe tilstrækkelige gode vækstbetingelser for de mange træer. Eller om det i stedet skulle overvejes at bygge et par p-huse i stedet for at sikre det grønne på Pier 3?
Og når vi taler om at sikre det grønne, bør det også overvejes om boligerne skal sikres yderligere i forhold til de estimerede havvandsstigninger vi ser for fremtiden, lige nu placeres byggeriet i kote 2,5, dette er allerede ved at være en ’forældet’ kote for at sikre vores boliger for eftertiden, det bør overvejes kraftigt om koten skal hæves yderligere, eller der skal skabes andre tiltag for at sikre den nye bebyggelse mod vandet fra havet.
Alt i alt er planen et godt robust udgangspunkt, og vi ser frem til den fremtidige dialog der er lagt op til i udviklingsplanen.

På vegne af Arkitektforeningen Østjylland

Trine Lybech, By- og landskabsarkitekt MAA, projektleder Arkitekturens Stemme under Arkitektforeningen Østjylland
Rie Øhlenschlæger, Arkitekt MAA, medlem af lokalledelsen Arkitektforeningen Østjylland