Gå til hovedindhold

Høringssvar

Udviklingsplan for Pier 3

Stor opbakning fra Ejerforeningen Lighthouse Bygning I til Fællesrådets forslag

Stor opbakning fra Ejerforeningen Lighthouse Bygning I til Fællesrådets forslag til justering af udviklingsplanen for Pier 3

Bestyrelsen i Ejerforeningen Lighthouse Bygning I støtter fuldt ud Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealers forslag til justering af Udviklingsplanen for Pier 3.

Siden Fællesrådets etablering i 2017 har bestyrelsen aktivt bidraget til det fælles arbejde, med et klart ønske om at indgå i en tidlig og konstruktiv dialog med Aarhus Kommune (AK) om udviklingen af Aarhus Ø. Det var derfor med stor forventning, at vi deltog i den omfattende borgerinddragelsesproces, som AK gennemførte over flere år, og som involverede mere end 3.500 borgere og foreninger. Mange investerede frivillige timer i processen, og kommunen afsatte betydelige ressourcer – både økonomisk og organisatorisk – til at sikre en bred og åben dialog, hvilket blandt andet mundede ud i rapporten “Opsamling på borger- og brugerinddragelse på Aarhus Ø”.

Derfor er det med en vis skuffelse, at vi konstaterer, at denne omfattende borgerinddragelse i begrænset omfang er blevet omsat til konkrete tiltag i den nuværende udviklingsplan for Pier 3. Flere af hovedkonklusionerne fra rapporten – såsom ønsket om markant flere grønne arealer, bevarelse af det maritime miljø og styrkelse af det lokale foreningsliv – fremstår kun svagt afspejlet i planen.

Bestyrelsens opbakning til Fællesrådets forslag skal ses i lyset af, at det i langt højere grad bygger videre på borgernes input og er i bedre overensstemmelse med kommunens egen Visionsplan for Byrum og Forbindelser på Aarhus Ø.

Vi håber derfor, at Aarhus Kommune vil tage borgernes og foreningernes engagement alvorligt og lade deres stemmer få tydeligere aftryk i den endelige udviklingsplan for Pier 3.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Ejerforeningen Lighthouse Bygning I*
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jan Schrøder Christiansen

Indsendt

12/06/2025 14:30

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Ejerforeningen Lighthouse Bygning I

Sagsnummer

HS8337312

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1109

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ 
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7 
8220 Brabrand 
Telefon: 89 40 44 00 

Ved generelle henvendelser og spørgsmål:
arealudvikling@mtm.aarhus.dk

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.