Tænk hvis der blev afholdt en lokal folkeafsteming i Aarhus Kommune om hvordan vi århusborgere ønsker at Pier3 skal udvikles? Hvis dette skete er jeg overbevist om, at det ikke ville blive Investorteamets (investerings-)forslag der ville blive valgt. Hvis det fx blev sat op imod Fællesrådets justeringsforslag til Investorteamets forslag, ville dette helt klart blive foretrukket med dets opprioritering af mangfoldige muligheder for levet liv til lands og til vands.
Desværre er der mange, der ikke er vidende om, hvad der lige nu er ved at ske - igen - mht vidtrækkende beslutninger og konsekvenser for Aarhus. For hvis alle aarhusborgere var klar over dette, ville der ikke kun komme ca 1.000 men sikkert 50.000 høringssvar, mm.
Politikere I ved det jo godt! Vær nu jeres ansvar bevidst og hav mod til at leve jeres egne visioner ift at træffe det rigtige valg for Aarhus og Pier3! Så vi kan se frem til i november at fejre genvalg af de af jer kommunalpolitikere der lyttede og handlede. Tak!