Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Kommunen stjæler vores lys og luft, forærer det hele til en privat bygherre

Stop! 2-3 etager er rigeligt. 6 etager er vanvid i vores villakvarter. Ja det er faktisk et villakvarter, og her passer 6 etager ikke ind – så hør det dog!

At oplægget angiver højden i etager er en manipulering. Hvad bliver højden i meter? Drejer det sig overhovedet om 6 etager over Agerbæksvej – eller ligger de 6 etager på en 7 m høj ”kælder” over jorden (som på Skovvejen)? Efter al det byggeri i Risskov og alle disse høringer har jeg mistet tilliden. Kommunen synes aldrig at flytte et komma. Formålet med en høring er, at kommunen skal høre. Formålet er ikke blot, at kommunen skal fremlægge sine planer.

Stadsarkitektens dronefotos imponerer ikke, men det giver tværtimod indtryk af, at Aarhus Kommune har mistet jordforbindelsen og ikke aner, hvad der skaber en god by. Byg dog en svømmehal, legepladser, grønne områder med træer, fritidsaktiviteter og ikke endnu en høj karre i beton.

Hvorfor har kommunen ingen krav til bygherren? Debatoplægget siger ”kvalitet i arkitektur og materialer”, hvilket absolut ingen mening har. Det giver blot fornemmelse af, at kommunen har givet bygherren frie hænder – er der overhovedet noget konkret krav til materialer og arkitektur?

6 etager stjæler vores aftensol. 6 etager giver indsigtsgener i vores have. Der synes ikke at være nogen krav til byggematerialer og byinfrastruktur. Hvor er hensynet til skyggegener, lysforurening og støj, veje, lysforhold?
Hvornår stopper det nuværende byråds vandalisering af vores by? På den ene side rives boligblokke ned i Gellerup og Bispehaven med begrundelse i, at de ligger for tæt. Samtidigt insisterer byrådet på endnu tættere og højere beton i nye lokalplaner – det er helt galt. Tankeløst - skamstøtter for fremtiden.

Ikke blot har bygherren fældet de store smukke gamle træer, men han siger endda »Det var tilfældige træer – gran, birk og andet – som stod hulter til bulter.” https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE11176687/beboer-bygherre-har-taget-motorsaven-i-egen-haand/

Det er kynisk. Hvor er den lovede træ-allé i det fremlagte oplæg? Hvor er hensynet til Aarhus Kommunes vision om flere træer? Hvorfor bygge højhuse, når området ikke er udpeget til høje huse i Kommuneplanen 2017?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Esben Agerbo

Indsendt

01/09/2019 10:23

Sagsnummer

HS2879548

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H118

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00