Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

nye skoledistrekt

Til Århus Byråd
Sidste år lykkedes I ikke med at ændre skoledistrikter i hele kommunen - nu vil I så forsøge 'kun' at ændre skoledistrikter i vestbyen. Og det er selvfølgelig ok at ændre skoledistrikter, men KUN hvis der følger de rette ressourcer med. Det kan ikke kun være vestbyen, der skal løfte inklusionopgaven.
Og det vurderer jeg, at der på ingen måde gør ift. Gammelgårdsskolen, hvor mine 3 børn går. Skolen er i forvejen presset på antal elever ift. lokaler - faktisk så meget at der allerede på nuværende tidspunkt IKKE er plads til alle klasser på skolen. Det betyder i praksis, at flere klasser 'bytter plads' imens nogen er fx til idræt, ikke bare på skolen, men også ude i Globus 1, hvor alle børn fra 6. kl. og op vandrer ud og krydser den stærkt trafikerede ringvej bare for at have idræt. Samtidig er mange af lokalerne så små med så mange elever i, at de på ingen måde lever op til bygningsreglementets fastsætning af acceptabelt CO2 niveau for indeklima i undervisningslokaler. Nu skal der så komme flere børn fra Bispehaven og børn med anden etnisk baggrund og uden ekstra ressourcer. Hvis vi sammenligner Gammelgaardskolen med Hasle Skole, hvor Hasle skolen stadig kæmper med at få villa kvarterenes beboere til at tilvælge folkeskolen fremfor privatskolen, så vælger Gammelgårdsskolens beboere folkeskolen på nuværende tidspunkt, men det tror jeg ændre sig, hvis forholdene forandres til det mindre attraktive.
Jeg ved ikke, hvordan I forestiller jer, det skal lykkedes. Og dette har intet at gøre med, at en del af de nye elever på skolen sandsynligvis vil være to-sprogede - men nærmere at flere af dem sandsynligvis har sprogproblemer og derfor har brug for ekstra sporgstøtte i undervisningen eller at de har sociale problemer og har brug for ekstra hjælp til at starte i skole. Dette kan ikke bare absorberes af de nuværende elever og lærere - det kræver faktisk noget at få det til at blive en succes, ikke mindst for de kommende elevers skyld. Og der skal ikke gå ret meget galt, før de ressourcestærke forældre på Gammelgårdsskolen flytter deres børn - og så står I med en ny problemskole i vest. Det kan ikke blive ved på den her måde. Pas nu på jeres skoler - også i vestbyen. Der skal følge de rette midler med.
på forhånd tak - Karina Grønbech Andresen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Karina Grønbech Andresen

Indsendt

04/10/2019 08:11

Sagsnummer

HS5160987

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126