Som forældre til to børn på Gammelgårdskolen har vi med interesse læst materialet omkring udvidelse af skolens distrikt som led i fusionen mellem Ellekærskolen og Tovshøjskolen.

Helt overordnet er vi selvfølgelig begejstrede for de visioner, som ridses op for Vestbyen, og som vi virkelig håber, at det vil lykkes at realisere. Det bekymrer os imidlertid meget, at nogle af de her-og-nu-løsninger, der skal bane vejen for de store planer, ikke forekommer tilstrækkeligt gennemanalyserede. Vi kan derfor frygte, at byrådet i bestræbelserne på at gøre en positiv forskel på den lange bane, ender med at komme til at gøre en negativ forskel for rigtig mange børn på den korte bane.

Vi hæfter os især ved tre forhold i materialet ”Aftale om et attraktivt skoletilbud i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven”:

1. Vi bemærker, at man bruger mange sider af materialet på at beskrive, hvordan opgaven ressourcemæssigt og pædagogisk skal løftes for at sikre, at de børn, der bor i det nye Ellekær- og Tovshøjskole-distrikt modtager et undervisningstilbud, der matcher deres behov (Nest-klasser, kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, styrkede skole-hjem-samtaler etc.). Der lægges desuden op til at allokere væsentlige beløb til ”markedsføring” af hhv. Sødalskolen og Skjoldhøjskolen. Til gengæld afsættes der ingen midler til, eller i det mindste eksplicit overvejes, hvordan ledelse, lærere og pædagoger på Gammelgårdskolen på en god måde skal ”gribe” et betydeligt antal børn, der kommer fra et område, som officielt betegnes som en ”hård ghetto”. Det stiller for os at se ressourcemæssigt disse børn ringere, end de børn, man har bestemt skal gå på den fusionerede skole.

Belaster man Gammelgårdskolens personale med flere opgaver, end der er reelt er hænder til, risikerer man let en ”ond spiral”, som kan betyde både faldende medarbejdertrivsel og færre ressourcer til den gennemsnitlige elev på skolen.

2. I afsnittet på side 6 omkring prognoserne for udviklingen i elevtal og elevsammensætning bekymrer det os, at man ikke har forholdt sig eksplicit til, hvordan man sikrer en hensigtsmæssig balancering af den sociale opgave, skolen med distriktsændringen vil skulle løfte.

Vi oplever, at forældre på Gammelgårdskolen i dag er stolte af og sætter pris på skolens mangfoldighed, og at man ser det som meget værdifuldt, at børnene knytter venskaber på tværs af social demografi og etnicitet. Men en helt afgørende læring fra andre skoler i Vestbyen er nu engang, at der skal være nok stærke skuldre (= ”ressourcestærke”) til at løfte og skabe et stærkt og inkluderende fællesskab.

Siden den politiske aftale blev indgået i maj, er antallet af børn fra Bispehaven, der skal starte i 0. klasse i 2020, allerede blevet opjusteret. Samtidig har flere forældre fra den eksisterende del af skoledistriktet tilkendegivet, at de har skrevet deres børn op på privatskoler. Vi finder det derfor afgørende vigtigt, at der tages en mere grundlæggende diskussion om, hvordan det kan forhindres, at balancen tipper i negativ retning, således at Gammelgårdsskolen ikke længere vil være det naturlige valg for ressourcestærke familier i lokalområdet.

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at der stadig er mange ubekendte faktorer, der har betydning for, hvordan elevsammensætningen på kommende årgange vil ende med at se ud. Der er fx endnu ikke en konkret tidsplan for nedrivningen af bygninger i Bispehaven, og der er ingen historik, der kan give valide indikationer for, hvor mange af børnene i det ”nye” distrikt der reelt vil vælge at gå på Gammelgårdskolen. Vi ser altså en reel risiko for, at man fra kommunalt hold kommer til at underestimere procentdelen af børn fra belastede ghetto-områder på de kommende klassetrin, hvilket igen også er med til at ”spærre” for allokeringen af de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven.

3. Endelig bemærker vi, at bestyrelser og MED-udvalg i daginstitutioner i Åbyhøj ikke er inviteret til høring, og så vidt vi er oplyst ikke har været direkte involveret i processen. I betragtning af, at det er børn i netop disse institutioner, der skal starte på Gammelgårdsskolen under de nye rammer, finder vi denne disposition bekymrende.


Med venlig hilsen

Ole Madsen og Mette Skovgaard Frich