Som bosiddende i Gammelgårdsskolens distrikt og med ét barn i 0. klasse og to yngre børn har Gammelgårdsskolens høje kvalitet, både på læring og trivsel, stor betydning for min familie og jeg.
Den planlagte ændring af skoledistrikterne vil medføre at en langt større del af eleverne på Gammelgårdsskolen vil have betydelige sociale problemer, i mange tilfælde kombineret med sprogproblemer. Det vil lægge et større pres på både lærere og de øvrige elever, som allerede i dag løser en stor integrationsopgave. Det vil samtidig betyde at de forældre som i dag gør en stor indsats for at inkludere alle familier i klassernes sammenhold vil blive strukket meget tyndere ud.
I praksis vil det gå ud over elevernes læring og trivsel, og netop det er nøgleproblemet med det nuværende forslag.

Forslaget vil presse skolen, og dermed elever og forældre over det tippende punkt, og det vil straks få den store gruppe ressourcestærke kommende forældre i distriktet til at kigge på andre skoletilbud som kan levere den ønskede kvalitet i skoletilbuddet.

Det er muligt at de eksisterende privatskoler vil begynde at få flere elever fra området, men en langt mere alvorlig konsekvens vil være at der grundlægges en privatskole i det nordlige Åbyhøj. Resultatet heraf vil være at søgningen til Gammelgårdsskolen fra de ressourcestærke lokale elever vil blive en hel klasse mindre hvert år, og dermed vil andelen af elever med sociale og sproglige udfordringer blive større, hvilket yderligere forstærkes via det frie skolevalg.
Resultatet vil blive at den tilbageværende del af Gammelgårdsskolens elever vil være ude af stand til at løse integrationsopgaven, og alle bliver tabere. Både ressourcestærke elever som taber trivsel og læring, tosprogede elever som kunne få udbytte af velfungerende integration, og byrådets ønske om at udvikle bispehaven til en attraktiv bydel, idet endnu et godt skoledistrikt forsvinder fra landkortet.

Det er altså afgørende at byrådet finder en måde at sikre at læring og trivsel for eleverne på Gammelgårdsskolen ikke lider under chokeffekten fra denne omstrukturering.

Chokeffekten kan mindskes på flere måder:

Følg skolebestyrelsens anbefaling og udsæt implementeringen ét år, så skolen har tid til at ruste sig og berolige nuværende og kommende forældre.
Som et minimum bør der tilføres ressourcer til opkvalificering af lærerne til at løse denne opgave, samt en ekstra bevilling til særlige pædagogiske tiltag som modsvarer den ekstra belastning på skolens ressourcer.
Sørg for at skolens faciliteter er store nok(klasselokalemæssigt) til at huse alle eleverne i årene fremover.
Sørg for at idrætsfaciliteterne får et ekstra løft, så alle elever kan dyrke idræt på skolens område og ikke skal krydse ringvejen.

Der er dog fire tiltag der vil virke endnu bedre:
Udsæt ændringen fem år, og implementer den samtidig med åbningen af den nye skole i Gellerup.
Er det ikke muligt så lav en langsom indfasning over 3-5 år, således at de omfattende ændringer der gerne skulle løfte Bispehaven har nået at have en effekt og demografien har indstillet sig til den nye beboersammensætning.
Gør ændringen mindre ved at dele Bispehaven anderledes op, så kun en del af den foreslåede distriktsændring går til Gammelgårdsskolen.
Alternativt så sørg for at samtidig med at den foreslåede del af Bispehaven flyttes til Gammelgårdsskolens distrikt, flyttes det område i det sydlige Gellerup der i dag hører til Gammelgårdsskolen, tilbage til skolerne i Gellerup.

Vi håber at byrådet vil tage vores bekymringer alvorligt og gøre en indsats for at bibeholde en velfungerende Gammelgårdsskole for områdets børn, til glæde for alle interessenter.

Venlig hilsen
Sinna Pilgaard Ulrichsen