Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Udvidelse af skoledistrikt

Kære politikere.
Vi håber I giver jer god tid til at læse det yderst velargumenterede høringssvar fra skolebestyrelsen på Gammelgaardsskolen.
Som forældre til tre børn - hvor to af dem allerede går på Gammelgaardsskolen, vækker det bekymring, at distrikterne udvides uden tilførsel af ekstra ressourcer.
Vi er rigtig glade for skolen, ledelsen og undervisningen. Vi vil så vidt muligt gerne støtte op om den lokale skole. Men vi må også erkende, at skolen er meget slidt, lille og med meget ringe idrætsfaciliteter. Det hører vi også fra bedsteforældre og andre familiemedlemmer, der henter vores børn på skolen.
Der er simpelthen ikke plads nok til de børn, der allerede går på skolen. Det vækkede stor glæde, da skolen fik tilført nogle penge til renovering og udbygning af lokaler. Det må være et krav, at der er ét lokale til alle klasser, og gerne to lokaler til de mindste klasser (0. og 1. klasse). Der er derfor også frustrerende at læse, at udvidelse af distriktet igen vil medføre for få klasselokaler, endda udvidelse af distriktet inden de planlagte lokaler er blevet bygget.
Vores håb er, hvis I vælger at gennemføre de planlagte ændringer - at der medfølger ekstra ressourcer til undervisning og udvidelse af lokaler og idrætsfaciliteter på skolen.
Vi valgte af bosætte os i området pga et rigtigt godt skolery - men vi bliver ikke her for enhver pris.
Venlig hilsen bekymrede forældre.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Louisa Daubjerg

Indsendt

08/10/2019 11:40

Sagsnummer

HS8660791

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126