Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Høringssvar vedr. udvidet skoledistrikt, Gammelgårdsskolen

Vi er forældre til en dreng i 1. klasse på Gammelgårdsskolen, og har en søn mere, der efter planen skal starte efter sommerferien.

Som udgangspunkt har både vores søn i 1. klasse, og vi som forældre været rigtig glade for hans start på skolen. Til trods for det gode bekendtskab, har vi alligevel valgt at skrive vores yngste søn op til en privatskole inde i byen – da vi simpelthen er utrygge ved, om skolen vil kunne opretholde sit faglige niveau samt den gode trivsel, der i dag er kendetegnende for skolen.

Der er ingen tvivl om, at Gammelgårdsskolen godt kan løfte en større del i forhold til at løse problemerne i Vestbyen, men som forældre sidder vi tilbage med en følelse af, at der bliver taget nogle forhastede beslutninger, der vil føre til en forringelse af den skole vi kender i dag, og som vi har valgt til vores børn.

I vores øjne er det en forudsætning, at skolens fysiske rammer bliver tilpasset det nye koncept, og det er en lige så vigtig forudsætning, at dette er sket inden det nye skoledistrikt træder i kraft.

Ydermere skal skolen have tilført ressourcer i forhold til lærere og pædagoger, der skal være forberedte og på forkant med opgaven. Det er for sent hvis pengene (eller manglen på samme) først kommer den dag børnene starter.

Det er også vigtigt for os, at der stadig er overskud til at stimulere de fagligt dygtige elever på Gammelgårdsskolen, så det ikke bliver ren overlevelse for lærere og pædagoger i forhold til at løfte de socialt og fagligt svage elever.

Vi håber virkelig, at I vil tage økonomien og timingen for de planlagte ændringer op til overvejelse igen, så vi fortsat kan sende vores børn i den lokale skole med den overbevisning, at vi gør det bedste for vores børn.

Med venlig hilsen

Søren og Susanne
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Susanne Nejsum

Indsendt

08/10/2019 17:26

Sagsnummer

HS4229824

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126