Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Høringssvar vedr. nyt skoledistrikt for Gammelgaardsskolen - #Voresfolkeskole

Jeg er far til tre børn på Gammelgaardsskolen og har altid været glad for skolen, dens indsats for børnenes læring og trivsel og dens mangfoldighed.
Der er udfordringer nok – vi har de seneste måneder igen fået beskeder om sygemeldinger af to lærere, der er blevet ramt af stress.

Med forslaget til nyt skoledistrikt risikerer den generelt positive udvikling at blive vendt til en negativ.

Det er urealistisk at udvide Gammelgaardsskolens distrikt med dele af Bispehaven, uden at der medfølger en særlig pædagogisk og social indsats og flere midler – lærere og pædagoger – der kan løfte opgaven.

Folkeskolen skal være førstevalg – men der er en stor og reel risiko for flugt til privatskoler, hvis balancen tipper. Det handler både om Gammelgaardsskolens sammensætning og de ressourcer, der ikke bliver tilført i forslaget.
Vi hjælper gerne med at løfte opgaven – ligesom vi til daglig gør i det lokale, i fodboldklubben, forældrerådet osv. Men det skal kunne hænge sammen.
Aarhus Kommune kører i øjeblikket kampagne for #VoresFolkeskole. Byrådet bør lægge handling bag ordene og ikke hovedløst kaste opgaver over på Gammelgaardsskolen, som vælter læsset.
Jeg bakker i øvrigt op om skolebestyrelsens høringssvar.

Venlig hilsen
Peter Rasmussen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Rasmussen

Indsendt

09/10/2019 23:10

Sagsnummer

HS1696689

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126