Ændringsforslag til Lokalplan nr. 1118 Boligområde Skæring Strand – Overførsel fra sommerhusområde til Byzone
Følgende ændringer foreslås gældende for Delområde 4:
• Ny bebyggelse må opføres med en højde på op til 5,5 m målt i forhold til det eksisterende terræn og kun i én etage.
• Bygningers facader må opføres med en højde på op til 3,5 m målt fra terræn til skæring mellem facade og tag.
• Nye bygninger med flade tage må opføres med en højde på op til 3,5 m målt fra terræn.
• Ny boligbebyggelse skal holde en afstand til øvrige skel på 4,0 m. Denne afstand skal sikre at der ikke er indsigt og skyggegener fra nabobebyggelse.
• Småbygninger skal holde en afstand til skel på 1m for at sikre et åbent udtryk i området med plads til beplantning mellem de enkelte parceller. Der bør også gives mulighed for at dispensere for bygning af carport i skel, såfremt at to naboer indsender anmodning om et fælles et fælles projekt.
Begrundelsen for ovenstående ændringsforslag er at man med disse ændringer kan fastholde områdets karakter af åben lav boligbebyggelse og sikre områdets grønne karakter, samt forhindre nedsigt, og som mange beboere i området har givet udtryk for, vil det være meget mere til gene at få en bolig 2,5m fra naboskel end en carport én meter fra naboskel.
Syd for Skæring Hedevej på den tidligere landejendom, der i dag huser småerhverv, er der mulighed for etablering af tæt lav bebyggelse som fx rækkehuse med en mindste grundstørrelse på 250 m2 og en bebyggelsesprocent på 30. Denne tidligere landejendom er ikke omfattet af ovenstående ændringsforslag.
Forslaget er indsendt som et personligt indlæg af undertegnede, som også er formand for Grundejerforeningen Bynksminde af 1968