Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1108 - Boligområde Skæring Strand – Overførsel fra sommerhus-område til byzone

Radon/isolering/helårsbeboelse

Mine bemærkninger til hørring om helårsbeboelse i Skæring

1. Jeg er meget overrasket over, at folk, der har bygget helårshuse i en menneskealder her i Skæring, og har opfyldt alle byggeregler, da husene blev bygget med hensyn til bebyggelsesgrad, overholdt alle byggeregler, overholdt alle isoleringsregler, der dengang galt for helårshuse, at man så nu i forbindelse med overgang til helårsbeboelse, bliver sat i en situation, hvor ens hus ikke længere er lovligt som helårsbeboelse, men skal begynde at opfylde en hel masse nye vedtagende isoleringsregler, for at huset kan gå fra fritidshusstatus til helårsstatus.

Der er jo mange gennem 35 år herude, der har ventet på, at området skulle gøres til helårsbeboelse, og det har der været snak om siden midt i 70’erne.

Det samme gjorde sig gældende i sommerhusområdet i Risskov midt og sidst i 60’erne og først i 70’erne. Her kunne disse ting ordnes på en måneds tid, og alle huse nær vandet i Risskov fik ændret deres status fra sommerhusstatus til helårsstatus uden at blive pålagt en masse nye og fordyrende isoleringsregler.

I Skæring kunne folk igennem de første 20 år tvangsfrit bebo deres hus, som det passede dem, uden at kommunen greb ind.

Kommunen satte selv klienter ud til at bebo nogle af husene hele året, da de havde boligmangel i Aarhus.

Alt ændrede sig sidst i 90’erne, da der kom en ny naturbeskyttelseslov, hvor miljøplanlæggere tegnede streger på deres papirer gennem mange gamle anlagte haver langs hele kysten fra Skæringskole til Studstrupværket. Til stor gene og besvær for de involveret.

2. Jeg synes, at det er urimeligt, at folk, der er blevet over 60 år, har haft deres hus i mange år og fortsat gerne vil bo her deres tid ud, nu pålægges enorme udgifter til at rive deres hus ned og bygge et nyt, hvis de vil have helårsstatus.

Mange af bjælkehusene og de hulmursisoleret huse kan ikke pludselig isoleres efter de nye isoleringsregler uden at blive revet ned.

3. En anden vigtig argumentation for, at man skal lade husene stå, som de er nu er, at med de nye isoleringsregler, bliver husene så tætte, at den store mængde af radon, som findes i undergrunden og siver op i husene, kan være til skade for helbredet, fordi den ikke kan komme ud igen af de nybyggede højisolerede huse.


På den baggrund mener jeg, at det er vigtigt, at man undersøger, hvor meget radon, der er i undergrunden på Skæringstand, og tager højde for, at det ikke gør skade på de højisolerede huses indeklima. Jeg vil derfor anbefale jer, at man giver tilladelse til alle huse, der er bygget som helårsbeboelse fra 1970 og frem efter, og har overholdt alle de bygningsmæssige isoleringsregler i den periode, får lov at overgå, hvis de ønsker det, fra fritidshusstatus til helårsstatus.

Jeg vil gerne høre de professionelle eksperters syn på det ovenfor beskrevne radonproblem.

Med venlig hilsen Lønborg-Møller, speciallæge, Plantagevej 10g, 8250 Egå.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lønborg-Møller

Indsendt

26/11/2019 16:48

Sagsnummer

HS2337659

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skæring - Egå
Hørings-id

H127

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

Læs mere om lokalplan og hvad den betyder for dig klik her.