Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1110 - Boliger ved Sandgravvej 3-5 og Skovvejen 53, Aarhus C

Lokalplan 1110 er en ommer!

Kulturmiljørådet udtaler i forbindelse med at kommunen giver tilladelse til nedrivning af lave bygninger (for at bygge høje) i Sandgravvejs Nordside:

”Endvidere er det fortsat vigtigt, ikke at nedrive den eksisterende bebyggelse og bygge højt på Sandgravvejs modstående sydside. Det skal sikre en balance i forholdet mellem den smalle gade og bebyggelsen, således at sollyset kan nå ned i gaderummet, men også den større helheds sammenhæng til de bevaringsværdige 2-etagers rækkehuse på Skovvejen”

Kulturmiljørådets anvisninger ses ikke at være fulgt i den fremlagte Lokalplan 1110 som netop er for den omtalte Sandgravvejs sydside. Det må derfor være en ommer.
Lokalplan 1110 bør omarbejdes så den følger Kulturmiljørådets anvisninger.

Her er Fællesrådets samlede indsigelse (også vedhæftet i PDF):

Midtbyens Fællesråd har følgende overordnede ønsker for udviklingen af Midtbyen:

Plads til børn
Mangfoldighed og fællesskaber
Bevarelse af bygninger og bygningsmiljøer
Bæredygtighed, klima og energi
Grønne trafikløsninger

Lokalplan 1110 ses ikke at imødekomme et eneste af de ønsker.

Vi gør indsigelse mod flg. i Lokalplanforslaget:

• ødelæggelse af et bevaringsværdigt bygnings- og gademiljø. Herunder
o nedrivning af byens ældste byggeforeningshus, Sandgravvej 3-5, med en SAVE værdi på 4 ud af 4
• for tæt (bebyggelsesgrad o. 160%) og for højt byggeri i en i forvejen tæt bydel og i en meget smal gade. Betyder nedsat trivsel for nuv. og kommende beboere
• bygning i skel og meget tæt på skel
• eksisterende facadeforløb såvel mod Sandgravvej som mod Skovvejen respekteres ikke = gade- og opholdsarealer indskrænkes og afstanden til gaderne fra boligerne minimeres
• forringelse af lysforhold i gaden og i nordsidens boliger.
• alt for få friarealer og fællesophold for børn og beboere på jord,
• bebyggelse ind i Knudriisbakken som giver
o massive indbliksgener og
o ødelægger et stykke oprindeligt natur, som byen ikke har ret meget af og begrænser beboernes grønne områder.
o udsynsproblemer fra kirkegården, p.g.a. bygningshøjden
• manglende redegørelser for:
o genbrug, klimatilpasning og energitiltag,
o løsninger på den trafikbelastning og de parkerings-problemer, de mange flere beboere og dermed biler, vil medføre
o koter ved og omfang af terrænregulering ved bygning i Knudriisbakken
o Gadelavets spørgsmål vedr. forhøjelse af bygningshøjden, forlængelse af byggefeltet mod øst, inddragelse af grønt område, tilkørselsforhold P kælder, misvisende tekst vedr. indgreb i Knudriisbakken sammenholdt med koter på grunden, opmåling af skel og forhold til det registrerede
o hvilke krav der stilles til piloteringsmetode, for at sikre at naboejendomme ikke lider skade
o den helhed og sammenhæng byggeriet kommer til at indgå i. Herunder Kulturmiljørådets udtalelse, som indgik i byrådets tidligere behandling af tilladelse til nedrivning af de bevaringsværdige huse på Sandgravvejs nordside.
Kulturmiljørådet udtaler:
”Endvidere er det fortsat vigtigt, ikke at nedrive den eksisterende bebyggelse og bygge højt på Sandgravvejs modstående sydside. Det skal sikre en balance i forholdet mellem den smalle gade og bebyggelsen, således at sollyset kan nå ned i gaderummet, men også den større helheds sammenhæng til de bevaringsværdige 2-etagers rækkehuse på Skovvejen”

Vi skal anmode om at Fællesrådet, såvel som byrådet tilsendes en redegørelse for de manglende forhold.

Om borgerinddragelse

Fællesrådet har fulgt arbejdet med inddragelse af beboergruppen i lokalplansudarbejdelsen, og vi anerkender den energi, der er lagt i inddragelsen under processen.
Til gengæld styrker det ikke lysten til at deltage i fremtidige processer, når vi ser resultatet. Vi ved, at beboerne blev koblet af processen da lokalplanen skulle endelig udarbejdes. Den fremlagte lokalplan afspejler derfor langt mere bygherrens ønsker end den viden, de ønsker og det engagement, som beboerne har bidraget med.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro,
Thomas Kruse
Hans Bjerregaard
Christian Stenbro Eriksen
Christian Engbirk
Jørn Østergård
Solveig Munk
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Solveig Munk

Indsendt

15/01/2020 22:20

Sagsnummer

HS5168027

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H135

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

Læs mere om lokalplan og hvad den betyder for dig klik her.