Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Sydhavnen, et nyt byområde

Sydhavnskvarteret

Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV) repræsenterer virksomheder på erhvervshavne i hele Danmark, herunder også en lang række virksomheder på Aarhus havn.
Nogle af vore medlemsvirksomheder ligger lige ved siden af eller tæt på Sydhavnsområdet, som debatoplægget i høring vedrører.
Indledningsvist vil DSHV gerne notere sig med tilfredshed, at der ikke er planlagt for boliger i Sydhavnskvarteret. Boliger og erhvervshavne kan ikke ligge tæt på hinanden uden at der skabes miljøkonflikt.
Debatoplægget efterspørger særligt tre emner:
- At området bliver tæt bebygget med en høj udnyttelsesgrad.
- At der kan blive mulighed for at bygge højhuse med en højde på op til 110 m.
- Er der emner, som vi skal have særlig fokus på i forbindelse med planlægningen?
Mht til det sidste, så forventer DSHV, at der i udviklingen af Sydhavnskvarteret tages behørigt hensyn til de omkringliggende virksomheder, herunder naturligvis ikke mindst på havnen. Flere af disse virksomheder er produktionsvirksomheder af national interesse, og der er flere risikovirksomheder inden for relativt kort afstand til området.
Dette påvirker naturligvis svaret til de to første emner. DSHV forventer at der i planlægningen for området bliver redegjort fyldestgørende for, hvordan man inden for plan- og miljølovgivningens rammer kan etablere en tæt bebyggelsesprocent og højhuse op til 110 meter. Og hvis dette ikke kan lade sig gøre, at man så indretter planlægningen og udviklingen af området efter forholdene. Vi vil i den henseende særligt gøre opmærksom på, at også rekreative formål kan være problematiske i forhold til påvirkninger fra risiko, lugt, støj og anden luftforurening.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller ønske om yderligere input.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jakob Svane, DSHV

Indsendt

14/04/2020 20:57

Sagsnummer

HS8635940

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H155

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00