Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring vedrørende veteranstrategi for Aarhus Kommune

Høringssvar vedr. udkast til veteranstrategi i Århus Kommune

Høringssvar vedr. udkast til veteranstrategi i Århus Kommune

Vi i DIF Soldaterprojekt støtter op om de positive tilkendegivelser, der kommer til udtryk i høringssvarene. DIF Soldaterprojekt har til formål at understøtte skadede veteraners rehabilitering med idrætsfællesskaber som værktøj og virkemiddel. Vores kerneopgaver består af:

- Rådgivning og hjælp til veteraner, der ønsker at blive en del af et idrætsfællesskab i en lokal idrætsforening.
- Oprette og understøtte lokalforankrede idrætstilbud, det vi kalder ’safe zones’, for veteraner med følgeskader samt deres pårørende.
- Afholde fire årlige camps for skadede veteraner samt pårørende.
- Generel rådgivning og formidling på området, der vedrører rehabilitering af skadede veteraner gennem idræt.

Vores konsulent i Jylland har de seneste år haft kontor i Århus, og vi har gennem tiden fået opbygget et godt samarbejde på tværs af aktører i Århus kommune. Herunder Veteranhjem Midtjylland, opsøgende rådgiver ved Veterancentret, psykiatrien og den daværende veterankoordinator i Århus Kommune.

Vi har i dag tre idrætstilbud kørende i eller i nærhed af Århus, som favner målgruppen af veteraner med følgeskader. Det er vores erfaring, at et tværfagligt samarbejde øger rekrutteringen at veteraner til vores og andres tilbud.

Vi ønsker derfor at fortsætte det gode samarbejde, vi havde med kommunen gennem den tidligere veterankoordinator, og vi hilser den omstrukturering, der giver de nye rådgivere mulighed for at indtage en mere neutral position i arbejdet med veteranerne, velkommen, da det også er vores erfaring, at mange borgere i målgruppen ofte har brug for at få fodfæste, før de ”presses” ud i arbejde.

Da vi også er af den overbevisning, at ’peer to peer’ -modellen kan være en særdeles virkefuld katalysator, når det kommer til at støtte den enkelte veteran på vejen mod en bedre tilværelse, ser vi også et stort potentiale i at kunne benytte følgevenner til at hjælpe veteraner ud i de forskellige tilbud.

Kunne man tænke sig, at veteranaktørerne i Århus kommune på sigt arbejder sammen om at oparbejde en pulje af følgevenner, som vi i fællesskab kan trække på i vores fælles indsats på området?

Vi takker byrådet for det arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af veteranstrategien, og ser frem til et godt samarbejde fremadrettet.

På vegne af DIF Soldaterprojekt

Robert Mortensen, konsulent i Vestdanmark.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Robert Mortensen

Indsendt

16/04/2020 15:37

Sagsnummer

HS6538702

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H161

Kontakt

Udviklingskonsulent Ellen Pedersen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

tlf. 51 57 64 49