Gå til hovedindhold

Høringssvar

Fremtidens Saxild Strand

Saxild Strand Sundhedshus

Hjerteforeningen havde vellykkede højskoledage i september 2019 og havde planlagt en gentagelse i maj 2020. Nu venter vi til 2021.
Deltagerne var meget begejstrede for stedet inde og ude og den friske luft og havet giver energi og er, som vi ved, sundt. Deltagerne var medlemmer af Hjerteforeningen i Aarhus og alle seniorer, så vi passede ind i den aktuelle målgruppe for stedet.
Jeg håber på et samarbejde med omgivende kommuner, så der kan tilbydes en ensartet god pris for alle. Hvis vi kan udbyde vores højskoledage i samarbejde med de aktive, frivillige hjerteforeninger i fx Odder, Skanderborg, Syddjurs, Midtdjurs kan vi nemmere og få fyldt op og sikkert lave to forløb om året. Jeg synes, det har været fornemt, at Aarhus har givet tilskud, der satte prisen ned, men det kan måske ændres til at tilskuddet gives til borgerne efter ansøgning, som Saxild Strand kan hjælpe med. Saxild Strand er allerede meget åben og serviceorienteret for frivillige organisationer i Aarhus, men det vil være interessant med åbning, så fokus bliver på frivillige uanset adresse (og alder). Jeg tænker på, at Hjerteforeningen arrangerer formandsmøder og regionale medlemsmøder, man måske kan lægge hus til. Hjerteforeningen laver også ungecamps, som Saxild Strand for mig at se kan være relevant for, og netop nu sætter man gang i en kampagne om at motivere unge til at forebygge hjertesygdom.
Saxild Strand er unik, selv om der eksisterer attraktive badehoteller andre steder i landet, men ikke nogen. der sigter på at være attraktive for frivillige organisationer og som kommunalt ejet, er formålet ikke at generere overskud men at løbe rundt og til forskel de private holde sig på et prisniveau, der kræver, at man er rigtigt godt ved muffen for at opleve det.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Henrik Gram Nielsen

Indsendt

03/08/2020 14:45

Sagsnummer

HS1880989

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Sundhed og omsorg
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H174

Kontakt

SUNDHED OG OMSORG

Tina Cecilie Petersen, ticp@aarhus.dk