Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1114 - Bolig og erhverv ved Solbjerg Hedevej, Solbjerg

Trafik og kaos på Elleskovvej

Af udkast til svar på høringssvar indkaldt til idéfasen, fremgår det, at:
”Elleskovvej lukkes ikke af, da det er vurderet, at det ikke vil være den bedste løsning for byen.”
Samtidig tages der højde for den øgede trafik på Solbjerg Hedevej med diverse foranstaltninger, samt afvises at Solbjerg Hovedgade ville kunne belastes med yderligere trafik. Dette må betyde indsigelse om øget trafik på Hovedgaden er taget alvorligt og vurderet.
I forhold til Elleskovvej tages der ikke stilling til indsigelsen om den øgede trafikmængde, der helt sikkert vil komme her. Derfor skal vi bede om, at det for en start underbygges ved målinger, hvor mange biler der allerede kører på denne vej på hverdage og i weekender (der ikke ligger i ferierne). Elleskovvej er blevet byens gennemkørselsvej til skole og indkøb, og der er allerede usandsynligt mange biler i spidsperioderne og faktisk trafikkaos. Dette forværres kun af dette nye forslag.

Den rette måde at ændre herpå er, at lukke vejen af. Ikke ved enden mod Solbjerg Hedevej men ved indkørslen til den nye byport, så den kan tilkøres fra Solbjerg Hedevej men ikke fra Kærgårdsvej eller Bøgevangen.

Rundkørslen på Hovedgaden er etableret for at fordele Solbjergs trafik, og det bør den anvendes til ikke Elleskovvej, som ifølge den gældende lokalplan var en stille villavej.

Alternativt bør der etableres ensretning og chikaner som på de nærliggende veje – som kun har en brøkdel af trafikken, som fordeles fra Elleskovvej – men allerede er fundet så trafikalt belastede, at de bør reguleres.

Det forstås, at der er en udfordring for byen med den øgede trafik, som den nye lokalplan lægger op til, men det er forkert, at det skal løses ved at undgå at foretage trafikregulerende foranstaltninger, som hviler på hensyn, som gælder i andre henseender, her de omkringliggende veje. Der må, når det vurderes at være en god idé, at ændre planen for området, også laves en plan for, hvordan følgerne, den øgede trafik, afhjælpes.

En løsning er også kun at have indkørslen til området fra Solbjerg Hedevej, som det er tilfældet nu.

For at mindske de voldsomt øgede støjgener ønskes en lydmur etableret ved p-pladsen ud mod Elleskovvej.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Trine Stoltenborg

Indsendt

30/06/2020 20:36

Sagsnummer

HS7809545

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Solbjerg
Hørings-id

H177

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00