Gå til hovedindhold

Høringssvar

Klimastrategi 2030 og Klimaplan 2021-2024

Produktion og lagring af vedvarende energi - til indsatsområde E4 og E6

Dette høringssvar er et forsøg på at tænke ud af boksen, hvilket jeg savner meget i Aarhus Kommunes klimaplan. Høringssvaret er delt i tre dele og retter sig først og fremmest til indsatsområde E4, "Vedvarende energiproduktion i stor skala", og indsatsområde E6, "Energiparker og CO2-fangst" i klimahandlingsplanen 2020-24.
Efter en indledning, hvor jeg peger på en stor fejl i Aarhus Kommunes beregninger af det nuværende CO2-udslip for biomasse, stiller jeg tre konkrete forslag. Baggrunden er den alvorlige, at vi er ved at løbe tør for tid til at handle, og at handlingerne må være langt mere drastiske end Aarhus Kommunes klimastrategi lægger op til.
De tre handlinger, jeg foreslår inden for de to ovenfor beskrevne indsatsområder er:

1. Intensivér og fremskynd kommunens produktion af vedvarende energi til det absolut maksimalt mulige.
2. Sats på lavteknologisk energilagring uden anvendelse af miljøskadelige stoffer, som der fx findes i batterier. Der er lokale projekter med deltagelse af Aarhus Universitet og Ørsted, som kan fremskyndes med en beskeden ekstrabevilling.
3. Omdan - i samarbejde med Ørsted - Studstrupværket fra et stærkt CO2-udledende kraftværk til et grønt center for produktion og lagring af vedvarende energi. Dette skal ske uden CO2-fangst.
Selve høringssvaret er vedhæftet som en pdf. Der er links til to bilag i dokumentet. Disse vedhæftes også, hvis det er muligt.
Bedste hilsner og god læselyst

Gordon Vahle,
farfar, medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion, klimapolitisk gruppe, borger i Aarhus Kommune og Verden samt videnskabsjournalist.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Gordon Vahle

Indsendt

13/11/2020 22:14

Sagsnummer

HS0953273

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Miljø og energi
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H182

Kontakt

Go Green With Aarhus

Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling

Blixens

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Tlf.: 89 40 20 00

Mail: gogreen@aarhus.dk

Vil du vide mere?

https://gogreenwithaarhus.dk/