høringssvar til klimaplanen vedr. Byggeri og Anlæg

Generelt.
Byggeri og anlæg samt opvarmning af byens boliger bidrager også i Århus Kommune til en betydelig del af co2 belastningen. Det er derfor vigtigt, at kommunen sætter rammerne og styrer udviklingen, hvis vi skal nå målene i klimaplanen.


Til Indsatskatalogets afsnit BA1:
• En stor del af det samlede co2 bidrag fra Århus kommer fra opvarmning. For at begrænse varmetabet skal der ske en bedre isolering, både ved nybyggeri og som efterisolering af eksisterende bygninger.
Af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og sundhed er det nødvendigt at bruge nye isoleringsmaterialer. Rockwool og glasuld giver arvæv i lungerne. Der findes mindre farlige alternativer. Anvendelse af disse må indgå i kommunens strategi for byggeri og anlæg samt i klimastrategien. I den forbindelse må der være et krav om at eksisterende asbest ikke pakkes ind, men fjernes.
• Der skal stilles krav i lokalplanerne også til kvalitet i byggeriet. I dag vælges ofte billigste løsning, som har få års holdbarhed, og der vælges løsninger, hvor udskiftning ikke er indtænkt. Der er en stor klimagevinst i at bygge langtidsholdbart.
• Der skal laves en klimaberegning på både co2 belastning og farlige stoffer for alt byggeri omfattende hele bygningernes levetid, inklusiv byggefasen, driften, renovering og afsluttende nedrivning og genanvendelse.
• Der er brug for bedre kontrol med, om bygherrerne overholder reglerne. Den nuværende eksterne kontrol finder langt færre overtrædelser, end man finder i andre byer, hvor kommunen selv står for en effektiv kontrol.
• Det skal være bygherrens ansvar, at miljøkrav overholdes af alle led i processen, altså et kædeansvar for byggeriets miljøbelastning. Som et led i dette må der være krav om dokumentation på, hvordan, hvornår og hvor farligt affald er afleveret.
• Betonproduktion er en stor del af byggeriet klimabelastning. Der skal derfor stilles krav iom, at der, hvor det er muligt, bruges mindre co2 belastende byggematerialer. For eksempel kan CLT-plader i mange tilfælde erstatte beton, og derved spare co2 belastning. Derudover skal der stilles krav om anvendelse af nye mindre miljøbelastende beton – fx hvid beton.


Til Indsatskatalogets afsnit BA3:
• Der skal være et incitament for, at bygherrer investerer i klimatiltag. Det kræver ændret lovgivning med en kombination af tilskud og afgiftsændringer. Solceller på tage kan i dag i mange tilfælde ikke betale sig for bygherren.
• Bygningsreglementet er blevet strammet op, men der er brug for at tilføje klimakrav og nye regler, så der sikres klimavenligt byggeri og renovering.
• Kommunerne skal have mulighed for i lokal- og miljøplaner at stille klimakrav både til nybyggeri og eksisterende byggeri, såvel for kommunens eget byggeri som for private entreprenører.

Til Indsatskatalogets afsnit BA4 og BA5
• Det er vigtigt at inddrage tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner, så klimaansvarlighed og klimateknikker lægges ind i undervisningen.
• Et charter for klimavenligt attraktivt byggeri kan give mulighed for at sætte en ny standard. Minimumsstandarder i charteret bør være bindende og stilles som krav i lokalplaner.