Gå til hovedindhold

Høringssvar

Klimastrategi 2030 og Klimaplan 2021-2024

Byggeri og anlæg - Decentrale energisystemer

Høringssvar – Energi og Byggeri og anlæg
Ref: – Strategiplanen s. 21

Tema: Decentrale energisystemer / Energidistrikter

Klimachefen har oplyst, at vores elnet ikke er tilstrækkeligt i forhold til vores langt større behov for strøm i fremtiden. Det skulle koste 12 mia kr at forbedre det.
Jeg håber prisen er på nationalt niveau og ikke kommunalt.

Forslag: Decentrale energisystemer
For at aflaste vores elnet er det hensigtsmæssigt at opbygge decentrale energienheder, som er selvforsynende. Det kunne være en skole, en kirke, en boligforening, en virksomhed, samlede boligblokke, rådhuset, universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, plejehjem, børnehaver osv.

Systemet kunne opbygges som en bikube, hvor hver celle / enhed er omgivet af 6 andre enheder. I tilfælde af at elproduktionen bryder sammen i én enhed, er der 6 andre enheder rundt om som hurtigt kunne forsyne enheden med nødvendig strøm.

Selvforsynende energienheder giver derfor større fleksibilitet og sikkerhed.

Decentrale energienheder kunne bestå af:
Solceller, solfangere, varmepumper, jordvarme, husstandsvindmøller osv.

Batterier
Da en del af energikilderne til decentrale energienheder består af fluktuerende energi, bliver det nødvendigt med lagring af energi, pt i form af batterier.
Visblue ved Aarhus producerer batterier. De er forholdsvis store så derfor kræver det store bygninger for at kunne fungere, og systemet taler derfor fint ind i de førnævnte muligheder.

Strategiplanen taler om energidistrikter på side 21
”Byens bygninger og anlæg indgår i smarte energidistrikter hvor der blandt andet leveres energi til elbilerne og til bygninger, som måske ikke selv kan være energiproducerende”.

Klimaplanens energidistrikter passer fint i tråd med tanken om selvforsynende decentrale energienheder.
For at dette kan realiseres er det derfor hensigtsmæssigt, at kommunen netop har fokus på at påvirke den del af lovgivningen, der modarbejder sådanne løsninger. PK-1 + BA-3

BA-3: Hvor hurtigtarbejdende skal de juridiske teams være? Hvad er tidshorisonten for arbejdet? Kan der indskrives delmål og deadlines før slutningen af 2024 – således at vi kan komme i gang med handling på området hurtigst muligt?

Venlig hilsen
Birgitte Saviéra - Klima og Miljø Ambassadør
Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimaborgerrådet
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birgitte Saviéra

Indsendt

16/11/2020 16:28

Sagsnummer

HS0500055

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Miljø og energi
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H182

Kontakt

Go Green With Aarhus

Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling

Blixens

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Tlf.: 89 40 20 00

Mail: gogreen@aarhus.dk

Vil du vide mere?

https://gogreenwithaarhus.dk/