Høringssvar
Tema – Inddrage borgerne og trivsel

Forslag til opfølgning på klimaplanen i borgerregi.
For at denne klimaplan kan blive en succes, er det vigtigt med høj grad af borgerinddragelse, så borgerne tager et medansvar og ejerskab for dens implementering – præcist sådan som klimaplanen også lægger op til.
Desværre foregår borgerinddragelsen i dag blot som høringer og information til borgerne. Der er ikke mange dialoger kommunen og borgerne imellem. Det foregår lidt oppefra og ned, synes jeg.

Desværre er der alt for få borgere, som har kendskab til den nye klimaplan – og den gamle for den sags skyld – og derfor heller ikke ved noget om denne høring.

Plancher med klimaplanen
Kommunen har lavet et sæt plancher over klimaplanen, som flytter rundt på byens biblioteker i høringsfasen.
Men det er alt for lidt og er alt for kort tid på hvert sted.
Plancherne byrde stå fast på DOKK1 året ud!
Ofte skal mange se en ting flere gange, før de begynder at reflektere over det.
Derfor burde kommunen have trykt mindst 6 sæt plancher, så det kunne have en effekt.
Og disse plancher kan jo sagtens blive benyttet fremover, for der er lang vej at gå før alle borgere – eller i det mindste mange – i kommunen er orienteret om den nye klimaplan.

Borgermøder – borgerhøjskole – foredrag - samtalesaloner
Jeg ved det godt – corona, corona, corona.
Men vi har brug for nogle borgermøder, hvor vi kan samtale om klimaplanen. Indtil det bliver muligt at mødes fysisk, kan der arrangeres digitale borgermøder.
Jeg synes, der har været for få her i høringsperioden.

Jeg vil foreslå, at der fremadrettet hver måned afholdes et borgermøde, eller højskole eller hvad vi vil kalde det – med et tema for hvert spor i klimaplanen. Dvs hen ad vejen vil der således blive afholdt flere møder med samme tema. Disse møder skal arrangeres af kommunen og borgere i samarbejde.
Det er utroligt vigtigt, at disse møder ikke bare har karakter af information til borgerne, men at der er rum for samtale og diskussion blandt borgerne undervejs.

Et sådan møde kunne afholdes i rådhushallen og evt se således ud:
Opstarten vil være 2 oplæg – fra en politiker og en embedsmand fra sporet, som er dagens tema.
Ca 15-20 min hver.
Dernæst arrangeres samtalesalon, hvor borgerne vender stolene og samtaler ca 6 sammen. Hver gruppe får udleveret et stykke papir, hvorpå de noterer de væsentligste punkter, gruppen når frem til. Disse notater indsamles, og en sekretær renskriver dem efterfølgende.
Tid: 30 – 45 min.
Dernæst kan borgerne gå på talerstolen. Her tænker jeg at de skal på scenen, og ikke bare have en mikrofon nede i salen. Borgerne stiller sig i kø på den ene side af scenen – forhåbentligt mange – og går ned på den anden side.
Hver borger får 3 min indlæg. En af arrangørerne tager tid.
Hvis der ikke er så mange borgere, der vil på scenen, kan der gives mere tid.
Til sidst får politikeren 10 min til at samle op på dagen og emnet.

Det hele skal filmes og lægges på kommunens hjemmeside – under punkt: Borgermøder –
Et nyt punkt der tilføjes portalen.
Her kan borgere fremadrettet høre de 2 startoplæg samt borgernes kommentarer og politikerens slutbemærkninger. Ligeledes lægges alle notaterne fra samtalesalonen op.
På denne måde kan borgere, som måske ikke har mulighed for at deltage, følge med hjemme fra sofaen.

Klimakonferencen i december
Klimakonferencen er et godt initiativ, hvor borgere hvert år kan blive opdateret på, hvordan det går med den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at hvert punkt i Indsatskataloget får delmål og deadlines, og på klimakonferencen kan vi derfor blive informeret om, hvorledes det går på hvert spor i forhold til delmålene – og derfor om vi når i mål eller ej!
Hvis ikke, så hvad kommunen har tænkt sig at gøre ved det.

Jeg kunne godt tænke mig, at konferencen bliver mere deltagerstyret – borgerinvolverende – ikke kun borgerinformerende.
Sidste år oplevede jeg under workshoppen, at den var meget stramt styret af den kommunale embedsmand.
Fremadrettet kan workshoppen starte med, at deltagerne kommer med bud til, hvilke emner de vil arbejde med. Kommunen kan ligeledes komme med forslag til punkter. Derefter vælger man sig på et emne. Tid: 5 min til denne opstart.
Jeg forestiller mig at der vil være ca 4 grupper på hver workshop – og en workshop på hvert spor.
Tid - Selve workshoppen ca 1.5 t – måske kan hver deltager så nå 2 emner.

Klima-ambassadørkorps
For at nå ud til så mange borgere som muligt, kan der uddannes et klima-ambassadørkorps, lidt som forløbet med klimakoordinatorerne.
Disse ambassadører skal rundt i kommunen og lave samtalesaloner med borgerne: I forsamlingshuse, menighedsrådene, kirkerne, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, foreninger, lokalcentrene, biblioteker, på arbejdspladser osv.
Dette skulle gerne stimulere klimadebatten rundt om i lokalsamfundene og anspore flere borgere til at øge deres klimaindsats. Måske lokalsamfundene finder måder, flere kan gøre det sammen på.

Trivsel – et ord jeg forgæves har ledt efter i klimaplanen
Jeg har ledt efter – men ikke fundet – ordet trivsel i klimaplanen. Man kan selvfølgelig spørge, hvad trivsel har at gøre med klimakrisen.
Men klimaplanen nævner selv, at vi gennem den store grønne omstilling faktisk kan skabe et endnu bedre samfund end vi har i dag (min tolkning).
Så derfor savner jeg et fokus på trivsel i forbindelse med omstillingen.
Ordet – helhedsorienteret - bruges en del og det er godt!

Citater fra Klimastrategien
I Principper for omstillingen af Aarhus står der:
Vi bestræber os på at tænke i helheder og at den grønne omstilling med positive afledte effekter i bysamfundet
Og senere står der:
- Væksten i transporten er i høj grad foregået med kollektive løsninger, på cykel og til fods …. Gennem dette høstes der mange positive gevinster for bysamfundet – f.eks. mindre trængsel og bedre sundhed.
- Mange vil i fremtiden spørge til, hvordan det er lykkedes at omstille Aarhus så hurtigt og med så mange positive gevinster.
Alt det lyder jo godt.
Men så kommer ordet- byfortætning – pludselig frem. Det bekymrer mig, for jeg kan jo se, at Aarhus Kommune er i gang med at lukke alle de dejlige åndehuller, der findes i byen. Fx det store område ved godsbanen. Selvfølgelig skal der bygges, men bliver der også plads til en park og måske en legeplads?

Det er muligt, at byfortætning mindsker behovet for transport, men Aarhus er ærligt talt så lille, at man sagtens kan cykle fra den ene ende til den anden.

Så min pointe er – tænk mere på borgernes trivsel i forhold til alle spor i klimaplanen – og lad os arrangere nogle klimaborgermøder sammen!

Venlig hilsen
Birgitte Saviéra - Klima og Miljø Ambassadør
Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimaborgerrådet