Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Butikker i Sydhavnen og ved Mindet

Høringssvar vedr- butikker i Sydhavnskvarteret

DI og Danske Shipping- og Havnevirksomheder har modtaget debatoplæg i høring, hvori Aarhus Kommune ønsker at omdanne området ved Mindet 6 og Sydhavnskvarteret
til en ny bydel, med kontorerhverv, udstilling, undervisning, spillested, restaurationer og nogle mindre butikker.

Vi ser umiddelbart ingen problemer i at undersøge muligheden for at tilføje en begrænset mængde butikker, restaurationer mv. til lokalplanen for området. Vi vil dog i samme åndedrag gøre opmærksom på, at en øget aktivitet i området, herunder udendørs aktiviteter i gadeplan, skal kunne rummes inden for det miljømæssige råderum og afstandskrav hos de nærtliggende virksomheder og havneaktiviteter, herunder visse risikovirksomheder. Disse forhold bør naturligvis undersøges nærmere og redegøres for i en eventuel plan, således at lokalplanen fortsat kan overholde den relevante lovgivning.

Vi vil samtidig opfordre kommunen til at have fokus på den afledte mængde trafik, herunder bløde trafikanter, som især på Sydhavnsgade kan give anledning til udfordringer sammen med den tunge trafik til og fra især korn- og foderstofvirksomhederne på Mellemarmen.

DI og Danske Shipping- og Havnevirksomheder står naturligvis til rådighed for input til dette videre arbejde.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jakob Svane, DSHV

Indsendt

11/08/2020 14:45

Sagsnummer

HS5162980

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H188

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00