Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Butikker i Sydhavnen og ved Mindet

Høringssvar vedr. Aarhus Kommunes debatoplæg 'Butikker i Sydhavnen og ved Mindet'

Aarhus Kommune ønsker at omdanne området ved Mindet 6 og Sydhavnskvarteret til en ny bydel, med kontorerhverv, udstilling, undervisning, spillested, restaurationer og nogle mindre butikker. Området er allerede i dag i planlægningen (kommuneplanen) udlagt til erhverv men ikke til butikker.

Det er med undren og bekymring, at vi nu – endnu en gang - kan se at der åbnes op for mere forureningsfølsomme aktiviteter omkring vores Fabrik på Aarhus Havn. Vi har for kort tid siden (8. juni 2020) fremsendt bemærkninger til debatoplæg, der på sigt giver mulighed for etablering af boliger i området.

I den aktuelle sag er det specielt for området ved Mindet 6, at vi er bekymret, da dette ligger lige op ad vores fabrik kun adskilt af en vej (Mindet). DLG ligger i dag ca. 300 meter fra nærmeste forureningsfølsomme nabo (Hotel Atlantic).

Butikker er og vil i stort omfang være forureningsfølsomme over for diffus støv, som naturligt forekommer på en virksomhed som DLG. Diffus støv vil bl.a. kunne optræde i forbindelse med udlevering af færdigvarer samt levering af råvarer, der foregår lige på den anden side af vejen overfor Mindet 6.

Selv om lugtvilkår eller støjgrænser ikke ændres ved at der tillades butikker i området, så kan vi frygte at den ændrede anvendelse alt andet lige vil øge risikoen for, at der kan komme klager, der i sidste ende kan ende i skærpede vilkår for virksomhedens drift.

Trafikken til og fra DLG samt andre havnevirksomheder i området er præget af meget tung trafik. Som følge heraf er der begrænsede forhold for lette trafikanter, hvor der i stort omfang ikke er en markering af færdselsarealer til cyklister eller gående.
Etablering af butikker i området vil øge trafikken i området (bilister, cyklister, gående). Dette mener vi er dybt problematisk i forhold til den tunge trafik, der er til og fra DLG. Forholdet bør undersøges nærmere og eventuelle afværgeforanstaltninger bør overvejes.

Dette debatoplæg er efter vores bedste overbevisning blot endnu et eksempel på, at der kommer et større og større pres fra byen mod virksomhedens aktiviteter og havnevirksomhederne i sin helhed. Der er tale om en ”salamimetode”, hvor der igen og igen reduceres i råderummet for virksomhedens miljøpåvirkning.

Vi vil også gerne henlede opmærksomheden på, at Aarhus Kommune med kommuneplantillæg nr. 42 har udlagt Aarhus Havn til virksomheden forbeholdt produktionserhverv, hvor der er udlagt en 2 km konsekvenszone omkring havnevirksomhederne for netop at sikre disse virksomheders drift og udvidelsesmuligheder. Konsekvensområdet er således en opmærksomhedszone for at forebygge kommende konflikter og en mulighed for at bygge kontorer og lignende som tætte bygninger, hvis de rækker op i områder med lugt, støv eller luftforurening. Dette debatoplæg tilgodeser på ingen måde bestemmelserne i kommuneplantillægget.

Vi anmoder derfor kommunen om at revurdere situationen og på det kraftigste opfordre til, at der ved Mindet 6 ikke åbnes mulig for etablering af butikker.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Bonne Hansen

Indsendt

11/08/2020 15:23

Sagsnummer

HS3428201

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H188

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00