Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Butikker i Sydhavnen og ved Mindet

Plads til de små lejemål

Butikker er endnu ikke så stor en del af den oplevelse, man får i Sydhavnskvarteret og ved Mindet - men det rummer et stort potentiale for området, hvis det gøres på den rigtige måde.
Som forening med placering midt i Sydhavnen har vi de sidste 5+ år bidt meget mærke i, hvad der skaber menneskelig trafik i området. I vores optik er det mest essentielle i en strategi for de fremtidige butikker, at der tillades mange små aktører. Dette kendetegner også Sydhavnen i dag inden for kultur- og iværksættermiljøet.

Vi opfordrer dermed kraftigt til, at der i området gøres plads til mange små erhvervslejemål. Gerne forskellige former for lokaler, men først og fremmest vil en fordelagtig og overkommelig pris for små aktører fordre et passionsdrevet og mangfoldigt butiksmiljø, som kan vokse i takt med områdets udvikling og bidrage med en masse forskelligt liv. Der er nogle få gode eksempler på dette i området allerede nu - mest tydeligt for os står Jumbo Bakery & Eatery på Mindet 4 og vinbaren Bedre Dage ved Kulbroen. I begge tilfælde er det de overkommelige rammer - leje, størrelse, opstartskrav, etc. - der har tilladt begge steder at tilbyde noget forfriskende og specielt til området, som også er blevet et go-to spot for resten af byens borgere.

På vegne af foreningen Kulbroens Venner
Martin Thim, Daniel Walsh & Marc Sejr Eggen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marc Sejr Eggen

Indsendt

12/08/2020 14:49

Sagsnummer

HS6628360

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H188

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00